Anmeldelse
Under kastanjetræet af Aksel Hundslev
- Log ind for at skrive kommentarer
Fynsk landsbyliv i 1940'erne skildres med stor viden og detaljerigdom og uden sentimentalitet. Det er imponerende, hvor mange aspekter, forfatteren får med.
Aksel Hundslev, senere uddannet journalist, voksede op på en avlsstation mellem Odense og Kerteminde, hvor faderen var et stort navn som både svine og hesteavler. Han understreger flere gange, at hans egentlig ret idylliske barndom ikke tilkom ret mange børn på landet dengang. Familien hørte til de bedrestillede i landsbyen, hvor der var en helt klar rangorden, nedarvet gennem århundreder.
Aksel Hundslevs mor var datter af en skoleforstander, hun var uddannet på Suhrs Seminarium og lavede hver dag mad til et større folkehold. Forældrene var fremsynede, i hvert fald med hensyn til børneopdragelse. De fire børn fik en fri opdragelse i forhold til mange andre, men arbejdede også med alle mulige opgaver på gården fra de var ganske små.
Livet på landet i 1940´erne var et fuldstændig anderledes liv, som forfatteren gerne vil bevare mindet om med denne bog. Det var ikke nødvendigvis et bedre liv, og for mange var det absolut ikke, men det var helt sikkert et friere liv for Aksel og hans søskende i forhold til det liv, børn lever i dag. 1940´erne var årene lige på tærsklen til en mekanisk revolution i landbruget. I Aksels barndom var 50 procent af befolkningen beskæftiget i landbruget, i dag er det bare at par procent.
For denne læser, der er født 15-20 år senere i byen, er det også et interessant indblik i livet på landet. Dog er der mange ting, jeg også kan huske fra forstadslivet i 1950´erne, såsom isskab, vaskebræt og gruekedel. Men yngre læsere kan også lære meget af at læse udpluk af dette store værk, der er illustreret med familiens fotos. Et imponerende arbejde og en imponerende hukommelse, hvor forfatteren da også støtter sig da til ældre slægtninges optegnelser.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fynsk landsbyliv i 1940'erne skildres med stor viden og detaljerigdom og uden sentimentalitet. Det er imponerende, hvor mange aspekter, forfatteren får med.
Aksel Hundslev, senere uddannet journalist, voksede op på en avlsstation mellem Odense og Kerteminde, hvor faderen var et stort navn som både svine og hesteavler. Han understreger flere gange, at hans egentlig ret idylliske barndom ikke tilkom ret mange børn på landet dengang. Familien hørte til de bedrestillede i landsbyen, hvor der var en helt klar rangorden, nedarvet gennem århundreder.
Aksel Hundslevs mor var datter af en skoleforstander, hun var uddannet på Suhrs Seminarium og lavede hver dag mad til et større folkehold. Forældrene var fremsynede, i hvert fald med hensyn til børneopdragelse. De fire børn fik en fri opdragelse i forhold til mange andre, men arbejdede også med alle mulige opgaver på gården fra de var ganske små.
Livet på landet i 1940´erne var et fuldstændig anderledes liv, som forfatteren gerne vil bevare mindet om med denne bog. Det var ikke nødvendigvis et bedre liv, og for mange var det absolut ikke, men det var helt sikkert et friere liv for Aksel og hans søskende i forhold til det liv, børn lever i dag. 1940´erne var årene lige på tærsklen til en mekanisk revolution i landbruget. I Aksels barndom var 50 procent af befolkningen beskæftiget i landbruget, i dag er det bare at par procent.
For denne læser, der er født 15-20 år senere i byen, er det også et interessant indblik i livet på landet. Dog er der mange ting, jeg også kan huske fra forstadslivet i 1950´erne, såsom isskab, vaskebræt og gruekedel. Men yngre læsere kan også lære meget af at læse udpluk af dette store værk, der er illustreret med familiens fotos. Et imponerende arbejde og en imponerende hukommelse, hvor forfatteren da også støtter sig da til ældre slægtninges optegnelser.
Kommentarer