Dagligsproget er fyldt med udtryk, vi bare bruger uden egentlig at vide, hvor de stammer fra. Sprogprofessoren gør os med en række essays klogere på især naturens indtog i sproget.
Nørregaard Frandsen går grundigt til værks, men heldigvis med hans velkendte glimt i øjet, så man i bedste romerske tradition bliver gavnet og fornøjet på en gang.
Hvorfor regner det for eksempel skomagerdrenge? I lang tid har man været sikker på, at det daterer sig til en bestemt hændelse på en fastsat dato og adresse i København, hvor en navngiven skomagermester ikke kunne styre sit temperament og i arrigskab først smed en læredreng ud ad vinduet og slog ham ihjel. Efterfølgende fik to andre læredrenge samme behandling. En fin forklaring, hvis det bare ikke var sådan, at begivenheden ikke kan findes i nogle retsprotokoller, og at udtrykket også er brugt før den påståede dato. Den sandsynlige forklaring på udtrykket må du selv finde i bogen.
Nørregaard Frandsen har inddelt bogen efter årstiderne, hvor de fleste af de behandlede ord har forbindelse til årstidsbestemte naturfænomener som fugletræk, løvspring, sne og høst. Ofte sporer han forbindelsen helt tilbage til oldnordisk sprog eller til udlandet. Ofte tager hans forklaringer udgangspunkt i årstidens sange eller salmer, hvor vi jo ofte støder på udtryk, hvis betydning for de fleste er gået i glemmebogen.
Herlige er også forfatterens forslag til nye ord. Godt nok er han ikke selv ophavsmand til at erstatte amerikanske indian summer med det poetiske løvfaldssommer, men han skal krediteres for især at genoplive det gode ord fra min biblioteksskoletid, ståbi (et opslagsværk især knyttet til enkelte håndværk), som et nyt ord for smartphone. Sådan! Jeg har taget det til mig.
Kommentarer