Tredje bind af Ritt Bjerregårds erindringer rummer hendes personlige betragtninger om sit politiske liv efter formandsopgøret og ikke mindst om perioden som EU-kommissær.
R.B. er en levende fortæller, især når hun bevæger sig ind på privatsfæren og fortæller om betydningen af familie og venner, det afstressende arbejde i den økologiske æbleplantage, og ikke mindst når hun filosoferer over alderdommen, kroppens forfald og den uhelbredelige kræftsygdom, der p.t. på mirakuløs vis holder sig i ro.
Bogen tager udgangspunkt i formandsopgøret i Socialdemokratiet, der bragte Poul Nyrup til magten, og til R.B.'s store fortrydelse tilbød han hende ikke en ministerpost. I stedet blev hun EU's miljøkommissær, en post hun kom til at sætte stor pris på, og hun beklagede meget, at hun ikke fik en periode mere. I stedet blev hun fødevareminister, hvor hun kunne fortsætte med at sætte sit præg på miljøpolitikken. Tiden frem til 2005, hvor R.B. endegyldigt forlod Folketinget, var præget af uroligheder inden for partiet, bl.a. omkring indvandrerpolitikken, og det var en nedgangstid for Socialdemokratiet.
R.B. kender magtspillet og klikedannelserne inden for partiet indgående og er ikke bleg for at spille med for at positionere sig selv. Hun fremstår som en dygtig og arbejdsom, men også stejl og selvbevidst politiker, der ikke har noget at fortryde. En kritisk socialdemokrat, der mener, at en tiltrængt fornyelse af partiet kræver åbne debatter. En holdning, der bragte hende på kollisionskurs med partiets top. Hele hendes politiske liv er gennemsyret af ligestillingskravet. Når hun kritiserer de forstokkede bosser i fagbevægelsen for deres forældede kvindesyn, er det helt berettiget. Når hun bruger kønsdiskriminering som en afgørende forklaring på, at hun ikke blev statsminister, forekommer det mere søgt.
Hendes tid som EU-kommissær fylder meget i bogen, fordi det blev så betydningsfuld en periode for hende. Ud over at fortælle om det konkrete arbejde, hun lavede der, gør hun meget ud af at udbrede forståelsen for, at EU er så uhyre vigtig for et lille land som Danmark. Danskerne har ikke stor indsigt i, hvordan EU arbejder, og R.B. gør sig umage for at gøre det komplekse system overskueligt. Hun er en svoren tilhænger af EU og beklager, at østlandene blev lukket ind for tidligt.
R.B.’s tre erindringsbind er endog meget omfangsrige, men dækker alligevel ikke hele hendes politiske liv. Et nyt bind om hendes tid som Københavns overborgmester bebudes, hvis helbredet tillader det.
Kommentarer