Anmeldelse
U-233 af Ditte Birkemose
- Log ind for at skrive kommentarer
Efter 11 års pause er privatdetektiven Kit Sorel tilbage - og tak for det.
Debatten om klimaet og klimaforværringerne sætter sig nu også sine spor i romanerne. For netop klimaet og miljøet er vigtige opdrejningspunkter i den sag, som Kit Sorel bliver involveret i.
”Jeg græd, tværede snot og tårer rundt i ansigtet og forsøgte at rejse mig. Indtil jeg opgav, blev liggende helt stille og lod tomheden overtage min krop. Der var intet tilbage”.
Sidst vi hørte om Kit Sorel var i ’Hadets engel’ fra 1998, og siden da er hun igen blevet alene, hun bor i en autocamper sammen med sin hund, Marie, og med kun få tætte kontakter.
Kit Sorel siger ja til at hjælpe et ægtepar, som ikke har hørt fra deres datter Julie i over en måned. Politiet har slået det hen med, at hun nok bare er med kæresten i Amsterdam, så de vil ikke gøre mere ved sagen. Derfor har de hyret en privatdetektiv. Det, der ligner en sag om en forsvundet ung kvinde, udvikler sig til at være en sag, hvor alle midler bliver taget i brug for at stoppe Kits efterforskning. Da Kit endelig indser, at sagen er alt for stor for hende, og hun går til politiet, er det for sent, og hun kommer til på egen krop at mærke konsekvenserne af at sætte sig op mod mægtige organisationer med store økonomiske interesser og politikere som har andre dagsordener end de officielle.
Kit får kontakt til David, en journalist, som har arbejdet sammen med Julie, og sammen finder de efterhånden ud af, at Julie havde opdaget, at der var planer om at opføre atomkraftværker i Danmark, og da artiklerne om lobbyisme, bestikkelse, fordrejning af sandheden om CO2 bliver offentliggjort, kommer der til at rulle mange hoveder, blandt andet bliver den danske klimaminister udskiftet med en anden mere ukendt kvinde.
Ditte Birkemose skriver godt, hendes plot hænger godt sammen, og det er ikke helt utænkeligt. Men det er især i beskrivelsen af Kits liv og hendes personlige relationer, som virkelig fangede mig. Kit står ved en korsvej nu, og jeg håber ikke jeg skal vente 11 år igen for at få at vide, hvilken vej hun vælger.
- Log ind for at skrive kommentarer
Efter 11 års pause er privatdetektiven Kit Sorel tilbage - og tak for det.
Debatten om klimaet og klimaforværringerne sætter sig nu også sine spor i romanerne. For netop klimaet og miljøet er vigtige opdrejningspunkter i den sag, som Kit Sorel bliver involveret i.
”Jeg græd, tværede snot og tårer rundt i ansigtet og forsøgte at rejse mig. Indtil jeg opgav, blev liggende helt stille og lod tomheden overtage min krop. Der var intet tilbage”.
Sidst vi hørte om Kit Sorel var i ’Hadets engel’ fra 1998, og siden da er hun igen blevet alene, hun bor i en autocamper sammen med sin hund, Marie, og med kun få tætte kontakter.
Kit Sorel siger ja til at hjælpe et ægtepar, som ikke har hørt fra deres datter Julie i over en måned. Politiet har slået det hen med, at hun nok bare er med kæresten i Amsterdam, så de vil ikke gøre mere ved sagen. Derfor har de hyret en privatdetektiv. Det, der ligner en sag om en forsvundet ung kvinde, udvikler sig til at være en sag, hvor alle midler bliver taget i brug for at stoppe Kits efterforskning. Da Kit endelig indser, at sagen er alt for stor for hende, og hun går til politiet, er det for sent, og hun kommer til på egen krop at mærke konsekvenserne af at sætte sig op mod mægtige organisationer med store økonomiske interesser og politikere som har andre dagsordener end de officielle.
Kit får kontakt til David, en journalist, som har arbejdet sammen med Julie, og sammen finder de efterhånden ud af, at Julie havde opdaget, at der var planer om at opføre atomkraftværker i Danmark, og da artiklerne om lobbyisme, bestikkelse, fordrejning af sandheden om CO2 bliver offentliggjort, kommer der til at rulle mange hoveder, blandt andet bliver den danske klimaminister udskiftet med en anden mere ukendt kvinde.
Ditte Birkemose skriver godt, hendes plot hænger godt sammen, og det er ikke helt utænkeligt. Men det er især i beskrivelsen af Kits liv og hendes personlige relationer, som virkelig fangede mig. Kit står ved en korsvej nu, og jeg håber ikke jeg skal vente 11 år igen for at få at vide, hvilken vej hun vælger.
Kommentarer