Anmeldelse
Tusind og én nat
En bogbegivenhed af de helt store! Langtidsholdbar ny oversættelse af én af verdenslitteraturens perler. Tusind og én Nat udfolder en ødsel skat af eventyr, farvepragt og sensualitet.
Det er første gang, ’Tusind og én Nat’ optræder på dansk i sin fulde udstrækning direkte oversat fra arabisk. Noget af en præstation af oversætteren Ellen Wulff, der også har oversat Koranen. Hun har klaret det på knap fire år, og hendes forlæg er et håndskrift fra middelalderen og en trykt udgave fra 1835. Det er blevet til fem tykke bind plus et sjette bind oversat fra fransk, der bygger på en fransk orientalists udgivelser fra begyndelsen af 1700-tallet. Sproget er overvejende jordnær prosa isprængt arabisk rimprosa, der på smukkeste vis er gengivet af oversætteren. Der er også en del lyrik, der fint gengives i de forskellige arabiske versemål. Et fyldigt forord fortæller om kilderne, sprog, stil og de mange forskellige europæiske udgaver af eventyrene. Desuden er der nyttige ordforklaringer og et godt register, der gør det lidt lettere at orientere sig i labyrinten af eventyr.
Når den baggrundsviden er på plads, gælder det bare om at lade sig opsluge af fantasiens verden og opleve fortællekunst på et højt plan. Rammehistoriens underskønne og kloge Shahrazāde er en uimodståelig historiefortæller, der redder sit liv ved sit uudtømmelige forråd af eventyr, som hun serverer med en raffineret sans for suspense. Der er tale om et sammensurium af forskelligartede eventyr fra forskellige kulturer og forskellige tidsaldre. En veritabel kinesisk æske, hvor det ene eventyr bider det andet i halen og hele tiden afføder et nyt eventyr. Der er eventyr om dyr og om mennesker. Nogle er belærende, men de allerfleste er heldigvis overordentlig underholdende. Vi bevæger os fra det lavkomiske til det højstemte. Alment menneskelige egenskaber, gode som dårlige, afsløres.
Det myldrer med dårende dejlige møer og underskønne ynglinge, der giver luft for deres lidenskabelige elskovskvaler i højstemt lyrik. Nu er det jo sådan, at fortællinger om gnidningsløs kærlighed er lidt kedelige, så selv om de elskende får hinanden til slut, skal de først igennem en række prøvelser. Og selv når de er blevet formælede, er den hellige grav ikke altid vel forvaret. De må ligesom alle andre underkaste sig skæbnens lunefuldhed. Det er ikke kun den høviske kærlighed, vi præsenteres for, men også den jordnære, sanselige erotik, ret så frimodigt beskrevet. Vinen flyder, eksotiske retter fortæres, og måltider efterfølges af hede elskovsnætter.
Onde troldmænd og træske kvinder og overnaturlige væsener som djinner og ifritter giver lidt ekstra krydderi til eventyrene. Hele det sociale spektrum er repræsenteret fra tiggere, lastdragere, købmænd til prinser og prinsesser, vesirer og kaliffer. Der er underjordiske huler med umådelige skatte og prægtige paladser. Der er det myldrende liv på markedet, hvor høj og lav færdes, og hvor man næsten fornemmer duften af Østens krydderier.
Det er umuligt i en kort anmeldelse at yde de mange eksotiske eventyr fuld retfærdighed. Man skal selv opleve dem på en svimlende lystrejse. Tro endelig ikke, at eventyrene er for børn. Selv om børn kan være med, når det gælder eventyrene om de tre velkendte lykkens pamfiliusser, Aladdin, Ali Baba og Sindbad Søfareren, er langt hovedparten af eventyrene over børns niveau eller ligefrem ”forbudt for børn”. Så alle voksne: Hold jer ikke tilbage, men overgiv jer til Østens mystik og sanselighed.
En bogbegivenhed af de helt store! Langtidsholdbar ny oversættelse af én af verdenslitteraturens perler. Tusind og én Nat udfolder en ødsel skat af eventyr, farvepragt og sensualitet.
Det er første gang, ’Tusind og én Nat’ optræder på dansk i sin fulde udstrækning direkte oversat fra arabisk. Noget af en præstation af oversætteren Ellen Wulff, der også har oversat Koranen. Hun har klaret det på knap fire år, og hendes forlæg er et håndskrift fra middelalderen og en trykt udgave fra 1835. Det er blevet til fem tykke bind plus et sjette bind oversat fra fransk, der bygger på en fransk orientalists udgivelser fra begyndelsen af 1700-tallet. Sproget er overvejende jordnær prosa isprængt arabisk rimprosa, der på smukkeste vis er gengivet af oversætteren. Der er også en del lyrik, der fint gengives i de forskellige arabiske versemål. Et fyldigt forord fortæller om kilderne, sprog, stil og de mange forskellige europæiske udgaver af eventyrene. Desuden er der nyttige ordforklaringer og et godt register, der gør det lidt lettere at orientere sig i labyrinten af eventyr.
Når den baggrundsviden er på plads, gælder det bare om at lade sig opsluge af fantasiens verden og opleve fortællekunst på et højt plan. Rammehistoriens underskønne og kloge Shahrazāde er en uimodståelig historiefortæller, der redder sit liv ved sit uudtømmelige forråd af eventyr, som hun serverer med en raffineret sans for suspense. Der er tale om et sammensurium af forskelligartede eventyr fra forskellige kulturer og forskellige tidsaldre. En veritabel kinesisk æske, hvor det ene eventyr bider det andet i halen og hele tiden afføder et nyt eventyr. Der er eventyr om dyr og om mennesker. Nogle er belærende, men de allerfleste er heldigvis overordentlig underholdende. Vi bevæger os fra det lavkomiske til det højstemte. Alment menneskelige egenskaber, gode som dårlige, afsløres.
Det myldrer med dårende dejlige møer og underskønne ynglinge, der giver luft for deres lidenskabelige elskovskvaler i højstemt lyrik. Nu er det jo sådan, at fortællinger om gnidningsløs kærlighed er lidt kedelige, så selv om de elskende får hinanden til slut, skal de først igennem en række prøvelser. Og selv når de er blevet formælede, er den hellige grav ikke altid vel forvaret. De må ligesom alle andre underkaste sig skæbnens lunefuldhed. Det er ikke kun den høviske kærlighed, vi præsenteres for, men også den jordnære, sanselige erotik, ret så frimodigt beskrevet. Vinen flyder, eksotiske retter fortæres, og måltider efterfølges af hede elskovsnætter.
Onde troldmænd og træske kvinder og overnaturlige væsener som djinner og ifritter giver lidt ekstra krydderi til eventyrene. Hele det sociale spektrum er repræsenteret fra tiggere, lastdragere, købmænd til prinser og prinsesser, vesirer og kaliffer. Der er underjordiske huler med umådelige skatte og prægtige paladser. Der er det myldrende liv på markedet, hvor høj og lav færdes, og hvor man næsten fornemmer duften af Østens krydderier.
Det er umuligt i en kort anmeldelse at yde de mange eksotiske eventyr fuld retfærdighed. Man skal selv opleve dem på en svimlende lystrejse. Tro endelig ikke, at eventyrene er for børn. Selv om børn kan være med, når det gælder eventyrene om de tre velkendte lykkens pamfiliusser, Aladdin, Ali Baba og Sindbad Søfareren, er langt hovedparten af eventyrene over børns niveau eller ligefrem ”forbudt for børn”. Så alle voksne: Hold jer ikke tilbage, men overgiv jer til Østens mystik og sanselighed.
Kommentarer