Anmeldelse
Traveller af Richard Adams
En alternativ øjenvidneberetning fra Den Amerikanske Borgerkrig, direkte fra hestens egen mule.
Traveller, general Lees hest, er gået på pension og tilbringer en stor del af sit otium i stalden, hvor han på gamle menneskers vis lever i minderne, især fra sin tid som Lees hest i Den Amerikanske Borgerkrig. Tilhøreren er Lees hankat Tom, der hygger sig i staldens varme og tavs og tålmodig lader Travellers fortrolige småsnakken gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
Det er et besynderligt indtryk, vi får af borgerkrigen gennem Travellers naive og meget hestecentrerede beretninger. De mange troppebevægelser er for ham en uforståelig vaden frem og tilbage, og det giver undertiden lidt tomgang i handlingen. Vi får nu alligevel et ganske godt indtryk af strabadserne – kulden, sulten, mudderet o.s.v. – fordi hestene rammes af de samme onder. Til det sidste tror Traveller, at ”Krig” er en slags hesteparadis med saftigt grønt græs, masser af havre og gode venner, og han beklager meget, at han gik glip af det.
Læseren fanges først og fremmest ind af Adams levende beskrivelse af den loyale, godhjertede og elskværdige hest, der idealiserer sin herre. Det er dybt ironisk, at Traveller opfatter Lees nederlag som en sejr, og hjertegribende, at han ikke fatter, at det er Lees begravelse, han deltager i til slut.
Det er unægtelig en særpræget fremstilling af Den Amerikanske Borgerkrig, hvor det stærke bånd mellem hest og rytter, set ud fra hestens synsvinkel, er det bærende element. Vel er det ikke en roman i samme klasse som Kaninbjerget, men Adams evne til at krybe ind under huden på et dyr er usvækket. Han synes at forstå hestens karakter til bunds og lader Traveller forblive hest, samtidig med at han forlenes med de romanteknisk set nødvendige menneskelige træk.
”Havre og klid”, Adams må være en sand hestehvisker. Læs bogen og få en dybere forståelse, ikke for Den Amerikanske Borgerkrig, men for din hest.
En alternativ øjenvidneberetning fra Den Amerikanske Borgerkrig, direkte fra hestens egen mule.
Traveller, general Lees hest, er gået på pension og tilbringer en stor del af sit otium i stalden, hvor han på gamle menneskers vis lever i minderne, især fra sin tid som Lees hest i Den Amerikanske Borgerkrig. Tilhøreren er Lees hankat Tom, der hygger sig i staldens varme og tavs og tålmodig lader Travellers fortrolige småsnakken gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
Det er et besynderligt indtryk, vi får af borgerkrigen gennem Travellers naive og meget hestecentrerede beretninger. De mange troppebevægelser er for ham en uforståelig vaden frem og tilbage, og det giver undertiden lidt tomgang i handlingen. Vi får nu alligevel et ganske godt indtryk af strabadserne – kulden, sulten, mudderet o.s.v. – fordi hestene rammes af de samme onder. Til det sidste tror Traveller, at ”Krig” er en slags hesteparadis med saftigt grønt græs, masser af havre og gode venner, og han beklager meget, at han gik glip af det.
Læseren fanges først og fremmest ind af Adams levende beskrivelse af den loyale, godhjertede og elskværdige hest, der idealiserer sin herre. Det er dybt ironisk, at Traveller opfatter Lees nederlag som en sejr, og hjertegribende, at han ikke fatter, at det er Lees begravelse, han deltager i til slut.
Det er unægtelig en særpræget fremstilling af Den Amerikanske Borgerkrig, hvor det stærke bånd mellem hest og rytter, set ud fra hestens synsvinkel, er det bærende element. Vel er det ikke en roman i samme klasse som Kaninbjerget, men Adams evne til at krybe ind under huden på et dyr er usvækket. Han synes at forstå hestens karakter til bunds og lader Traveller forblive hest, samtidig med at han forlenes med de romanteknisk set nødvendige menneskelige træk.
”Havre og klid”, Adams må være en sand hestehvisker. Læs bogen og få en dybere forståelse, ikke for Den Amerikanske Borgerkrig, men for din hest.
Kommentarer