Anmeldelse
Togrejsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Drømmende, fin og fantasifuld billedbog om de ting, man kan opleve og forestille sig undervejs på en togtur.
Det er spændende at skulle afsted på en rejse, men det er også svært at vente på at være fremme. Et barn tager sammen med sin far toget for at komme hen til farmor. Der er heldigvis meget at se på ud ad vinduet, mens de kører. Først ses velkendte miljøer som byens vrimlende liv, skibe i havnen, skovens fugle, glade børn på legepladsen og ventende personer på perronerne. Men efterhånden som tiden føles lang for barnet, forsvinder togrudens faste ramme omkring udsynet, og illustrationerne glider over i mere drømmeagtige billeder af toget på en farverig regnbuebro, blandt det fantastiske liv på havets bund og oppe i luften mellem himlens magiske væsner.
Om det er barnets fantasi, der udfolder sig i dagdrømme, eller om barnet reelt er faldet i søvn og drømmer i virkeligheden, ved vi ikke, og det betyder heller ikke noget. Det er en fin og enkel fortælling, der formidler bevægelse, længsel og venten i en blanding af realisme og fantasi.
Barnets små, klassiske udbrud som ”Se der” og ”Er vi der snart?” vil vække genkendelse hos børnefamilier. Vi får omgivelserne at se med barnets øjne, og først på sidste side ser vi barnet selv. De drømmeagtige og fantasifulde illustrationer er holdt i bløde blågrønne nuancer, og der er mange detaljer at gå på opdagelse i og digte videre på undervejs. Under drømmesekvenserne, hvor illustrationerne ikke længere er indrammet af togrudens faste form, er bogen nærmest ordløs.
’Togrejsen’ er en fin og eftertænksom billedbog til børn fra 3 år om at være undervejs og om at blive inspireret af det, man ser, både i virkelighedens og fantasiens verden.

Kommentarer