Politi, parmesan, pasta, og parodi. Når man så dertil krydrer med lidt politik, så har du alle ingredienserne i Michael Dibdins tiende kriminalroman.
En krimi, ja, men ikke en helt almindelig en! Michael Dibdins 10.roman om kriminalkommissær Aurelio Zen er nærmest en sædeskildring fra nutidens Italien, fyldt med komiske forviklinger, groteske situationer og barokke hændelser.
Aurelio Zen er denne gang sendt til Bologna for at følge efterforskningen af mordet på en stenrig forretningsmand, som også er ejer af den lokale fodboldklub. Zens helbred er skrantende og han er fyldt med melankoli og selvmedlidenhed over sit problematiske forhold til sin elskede, Gemma.
Han er kort sagt ikke på toppen, men ind på scenen i Bologna træder nu en række groteske og underholdende personligheder: En opblæst syngende tv-kok, der ikke aner, hvordan man laver mad, en næsten lige så naragtig berømt professor, der bliver skudt i rumpen, en fordrukken og mere end almindelig uheldig privatdetektiv og en flok fanatiske fodboldfans. Zen kan lade personerne falde over hinanden og servere opklaringen på et sølvfad.
Opklaringen af mordet (begået med en parmesankniv!) på forretningsmanden spiller godt nok en rolle i romanen, men det er den satiriske skildring af det italienske samfund, der bærer historien. Hvis man er fan af Aurelio Zen-historierne kender man nok miljøet og kan glæde sig, selv om stilen har fået en ekstra drejning i retning af det groteske i forhold til sidste gang, jeg læste en Dibdin-krimi. Er man ny, og står på her, skal man holde tungen lige i munden, men jeg er overbevist om, at man får lyst til at læse de øvrige og more sig over det billede af Italien, der bliver serveret. En lille kærlighedshistorie med forholdsvis normale unge mennesker bliver der også plads til.
Sproget er flydende og velformuleret, men piftet op med et utal af italienske fraser, som også er med til at understrege det lidenskabelige italienske miljø. Fyrigheden røres dog godt op med melankoli og det hele krydres, som bedstemor snerrer efter den uduelige kok, "Ma Quello che basta, stupido", kun lige tilstrækkeligt. Smag selv!
Michael Dibdin har fået flere priser for sine spændingsbøger om Aurelio Zen.
Oversat af Jan Mølgaard. Forlaget Modtryk, 2006. 213 sider.
Kommentarer