Tempelriddernes hemmelighed af Raymond Khoury

Hæsblæsende skattejagter, Vatikanet og tempelriddere er altid godt stof i spændingsromaner, og denne selvstændige fortsættelse til ’Den sidste tempelridder’ leverer bestemt varen.

Bogen byder på gensyn med FBI agenten Sam Reilly og arkæologen Tess Chaykin. De to er siden begivenhederne i første bog blevet kærester, og da Tess blive kidnappet i Jordan, tøver Reilly ikke med at handle. Kidnapperen er en iransk fanatiker, som forlanger, at Reilly skal skaffe ham et dokument om tempelridderne fra Vatikanets bibliotek, hvis Tess skal overleve.

Reilly tager til Rom, og det lykkes ham både at få fat i dokumenterne og få befriet Tess.
De to følger nu efter gerningsmanden til Tyrkiet, hvor en forrygende forfølgelse tager sin begyndelse.

For Reilly og Tess gælder det dog ikke alene om at få fat i skurken og finde ud af, hvad det egentlig er, han leder så desperat efter, men også for at prøve at forhindre ham i at udføre hans skumle planer.

Og det hele har noget at gøre med en ukendt last, som en lille flok tempelriddere førte ud af det belejrede Konstantinobel (Istanbul) i 1200-tallet.

Det er en særdeles underholdende og fængslende historie, Raymond Khoury disker op med. Der er bestemt ikke sparet på ramasjang og dramatiske effekter, og forfatterens trick med at lade mange kapitler slutte med at lade heltene være i knibe, virker optimalt. De korte kapitler, hvor der krydsklippes mellem de forskellige steder og personer, er med til at øge interessen, og selvom man som læser måske til at starte med, kan synes, at plottet læner sig temmelig meget op af forgængerens, så kan man ikke undlade at blive grebet af den højoktane handling.

Forfatteren virker meget overbevisende i sin beskrivelse af de historiske facts og geografiske steder, og det lykkes ham til fulde at få de forskellige teorier om forsvundne evangelier og tempelriddernes hemmeligheder til at glide let og elegant ned.

Sproget er måske lige lovlig klichéfyldt, personbeskrivelserne egentlig heller ikke særlig dybdegående og den overraskende slutning lidt for lykkelig, men det fratager ikke romanen stor underholdningsværdi.