Lidenskab for tango og andre lidenskaber slippes løs i denne lille, underfundige roman fra Amsterdam.
"Byd aldrig uden videre en dame op til dans - skab altid øjenkontakt først - undgår hun dit blik, så respekter, at hun ikke vil."
Denne regel har den midaldrende Han Bijman lært på et tangokursus. Det er hans kvindelige overbo Machtelds store passion for tango, der har vakt Bijmans interesse for dansen. Han bor i Amsterdam, er ungkarl og har meget lidt erfaring med kvinder.
Bijman får ikke øjenkontakt med nogen af kvinderne, da han anspændt og forventningsfuld møder op i en salon, hvor der danses tango. I tango skal manden tage initiativet, og han skal føre. Men det er Esther, der tager initiativet – både til dans og til mere end det.
Bijman forelsker sig hovedkuls i hende og beruses af den elskov, han først møder sent i livet. Esther er også forelsket – men ikke i Bijman, betror hun ham. Hun venter på, at hendes elskede Shanna skal komme fra Indien til Amsterdam. Og der har været mange andre mænd i Esthers liv.
Bijmans forhold til overboen, der hidtil har været rent platonisk, udvikler sig nu – inspireret af affæren med Esther. Bijman spekulerer nu over, hvem der er utro mod hvem.
Bijman har et skakspil stående i sin lejlighed – og på en måde kan man sige, at bogens personer spiller skak med hinanden som brikker. Bijman foregiver over for Esther, at han er kemiker i et benzinselskab – i virkeligheden er han en ordinær bogholder. Esther fortsætter med at se Bijman, efter at Shanna er kommet til Amsterdam. Hun opfinder mange historier over for begge mænd. Hvem bliver sat skakmat?
Jeg blev fanget ind af det spil, personerne spiller med hinanden, og jeg blev nysgerrig efter at se, hvad det ville udvikle sig til. Men jeg blev ikke engageret i personerne – man mærker for tydeligt "dukkeføreren" bag bogens personer.
Bogen er holdt i en drillende og ironisk tone, den er let og hurtigt læst.
Oversat af Tim Kane. Gyldendal, 2005. 169 sider. Kr 175,-
Kommentarer