Anmeldelse
Tante Ebba og revolutionen af Gitta Bechshøft
Interessant historie om Ebba Tramp Bechshøft, der var med til at redde 46 sønderjyske soldater i tysk tjeneste fra russisk fangenskab i 1918.
Gitta Bechshøft har altid været interesseret i sin slægts historie, og i den forbindelse fik hun en dag en kasse med fotos og papirer fra en fjern halvfætter, som skrev : ”Jeg har en mappe med nogle fotos og papirer, du gerne må kigge på. Den har tilhørt min mormor. Det er noget med Rusland…” Kassen indeholdt bl.a. en konvolut med påskriften "Erindringer fra mit liv" skrevet af Ebba Tramp Bechshøft. Hun var gift med direktøren i Dansk Russisk Handelskompagni, og de boede først i Riga og senere i Petrograd (Skt. Petersborg).
I 1917 flyttede de til Skt. Petersborg, og tiderne blev værre med tiltagende uroligheder. Via en dansk præst fik Ebba forbindelse til sønderjyske krigsfanger, og det lykkedes hende at få Russisk Handelskompagni overtalt til at leje et slot, som var blevet forladt, da revolutionen brød ud. Ebba tilbød at føre hus for hele kompagniets personale, mod at hun kunne få lov til at indlogere eventuelle sønderjyske krigsfanger. Hun blev en vigtig brik i det store arbejde med at få smuglet sønderjyderne til det neutrale Danmark. De var jo tyske statsborgere, og hvis de kom til Tyskland, ville de straks blive sendt til fronten igen. Selv om det ikke var ufarligt, lykkedes det at få 46 soldater bragt til Danmark, hvor de holdt sig skjult, indtil krigen var slut.
Blandt de papirer, Gitta Bechshøft modtog, var også et takkebrev fra 46 taknemmelige sønderjyske krigsfanger. Gitta Bechshøft har samlet stof om en del af "Ebbas kære drenge”, blandt andet Frits Clausen fra Bovrup. Bogen er illustreret med mange, sjældne fotos fra tiden omkring revolutionen, og det gør den meget autentisk.
Selve historien om de sønderjyske soldater er meget interessant, og den er et godt supplement til litteraturen, der findes om emnet. Men Tante Ebba er også en god iagttager af det, som der ellers skete i det russiske samfund lige før og efter revolutionen,
De danske i handelskompagniet hører til overklassen, men alligevel er Ebba Tramp Bechshøft meget opmærksom på de store forskelle, der er på rig og fattig. Hun beskriver den sidste tid i Skt. Petersborg som helvede på jord, og hun lægger ikke skjul på, hvor hendes sympati er i forhold til det, hun kalder den røde terror. I 1918 forlod hun Rusland sammen med sin datter. Kort tid efter blev hun skilt, og hun gik fra et liv ”i Fyrst Saltykovs palæ med 20 tjenestefolk, 2 biler, 6 drivhuse”, til at bo i en lille andelslejlighed i Drejøgade. Men hun klagede ikke, hun havde altid lidt under, at hun måtte stå i skyggen af sin mand, nu kunne hun gøre, som hun ville.
Interessant historie om Ebba Tramp Bechshøft, der var med til at redde 46 sønderjyske soldater i tysk tjeneste fra russisk fangenskab i 1918.
Gitta Bechshøft har altid været interesseret i sin slægts historie, og i den forbindelse fik hun en dag en kasse med fotos og papirer fra en fjern halvfætter, som skrev : ”Jeg har en mappe med nogle fotos og papirer, du gerne må kigge på. Den har tilhørt min mormor. Det er noget med Rusland…” Kassen indeholdt bl.a. en konvolut med påskriften "Erindringer fra mit liv" skrevet af Ebba Tramp Bechshøft. Hun var gift med direktøren i Dansk Russisk Handelskompagni, og de boede først i Riga og senere i Petrograd (Skt. Petersborg).
I 1917 flyttede de til Skt. Petersborg, og tiderne blev værre med tiltagende uroligheder. Via en dansk præst fik Ebba forbindelse til sønderjyske krigsfanger, og det lykkedes hende at få Russisk Handelskompagni overtalt til at leje et slot, som var blevet forladt, da revolutionen brød ud. Ebba tilbød at føre hus for hele kompagniets personale, mod at hun kunne få lov til at indlogere eventuelle sønderjyske krigsfanger. Hun blev en vigtig brik i det store arbejde med at få smuglet sønderjyderne til det neutrale Danmark. De var jo tyske statsborgere, og hvis de kom til Tyskland, ville de straks blive sendt til fronten igen. Selv om det ikke var ufarligt, lykkedes det at få 46 soldater bragt til Danmark, hvor de holdt sig skjult, indtil krigen var slut.
Blandt de papirer, Gitta Bechshøft modtog, var også et takkebrev fra 46 taknemmelige sønderjyske krigsfanger. Gitta Bechshøft har samlet stof om en del af "Ebbas kære drenge”, blandt andet Frits Clausen fra Bovrup. Bogen er illustreret med mange, sjældne fotos fra tiden omkring revolutionen, og det gør den meget autentisk.
Selve historien om de sønderjyske soldater er meget interessant, og den er et godt supplement til litteraturen, der findes om emnet. Men Tante Ebba er også en god iagttager af det, som der ellers skete i det russiske samfund lige før og efter revolutionen,
De danske i handelskompagniet hører til overklassen, men alligevel er Ebba Tramp Bechshøft meget opmærksom på de store forskelle, der er på rig og fattig. Hun beskriver den sidste tid i Skt. Petersborg som helvede på jord, og hun lægger ikke skjul på, hvor hendes sympati er i forhold til det, hun kalder den røde terror. I 1918 forlod hun Rusland sammen med sin datter. Kort tid efter blev hun skilt, og hun gik fra et liv ”i Fyrst Saltykovs palæ med 20 tjenestefolk, 2 biler, 6 drivhuse”, til at bo i en lille andelslejlighed i Drejøgade. Men hun klagede ikke, hun havde altid lidt under, at hun måtte stå i skyggen af sin mand, nu kunne hun gøre, som hun ville.
Kommentarer