Anmeldelse
Tango 4 af Niels Ole Qvist
Danske soldater bliver udsendt til Afganistan og Irak. Her kæmper de med hede, støv og død, mens de får ar på sjælen og medaljer på brystet - eller på kisten.
”Tango 4” handler om en flok danske soldater udstationeret i Irak. Hovedpersonen hedder David og samtidig med at vi følger hans liv i Camp Thors Hammer ved Basra, fortælles der sideløbende om hans familie- og kærlighedsliv på hjemmefronten. Særligt bliver vi som læsere involveret i Davids barndom, og vi får hurtigt en fornemmelse af, at den har stor betydning for de tanke- og handlemønstre, vi oplever under udstationeringen.
I løbet af romanen graves der stille og roligt ned i det på overfladen velfungerende familieliv, og der viser sig ridser i lakken, som er dybere og mere traumatiserende, end de fleste har oplevet i deres opvækst. Således får Niels Ole Qvist på fortrinlig vis flettet fortid og nutid sammen, og fortiden får på flere planer store konsekvenser for livet i og omkring Irak-udstationeringen. Mere skal ikke røbes her!
Historien lægger sig efter min bedste overbevisning tæt op af virkelighedens soldaterliv for danskere udsendt til Irak eller Afghanistan. Den giver et godt indblik i de danske soldaters hverdagsliv med ulidelig hede og enerverende og psykisk opslidende ventetid. Helt konkret får vi naturligvis også flere episoder, hvor soldaterne handler for at overleve – men næsten endnu større indtryk giver de beskrivelser, hvor de taler og agerer for at overleve mentalt.
Ligeledes tematiseres også problematikken omkring forholdet til civilbefolkningen. Der er flere episoder i bogen, der viser hvor svært det er at kommunikere og skabe et tillidsforhold til den klemte og hårdt prøvede civilbefolkning.
I første omgang tænkte jeg, at denne roman med et kliché-udtryk kunne kaldes for en rigtig manderoman. Ved nærmere eftertanke er det dog en alt for snæver label at putte på en så givende og horisontudvidende fortælling. For nok er den fyldt med mandesprog og grov humor, men der er for meget på spil i denne roman til, at man kan tillade sig at kaste den hen i hjørnet på grund af et til tider groft sprog. Bogen er fyldt med drengerøvsretorik og grove løjer, men bør, trods dette, appellere lige så meget til kvinder som til mænd.
Så: kvinder og mænd, unge og gamle, venstre- og højrefløjstilhængere – vil I have indsigt i de danske soldaters vilkår i Irak og Afghanistan og den personlige pris de mange gange betaler? Så læs denne bog og bliv klogere!
Danske soldater bliver udsendt til Afganistan og Irak. Her kæmper de med hede, støv og død, mens de får ar på sjælen og medaljer på brystet - eller på kisten.
”Tango 4” handler om en flok danske soldater udstationeret i Irak. Hovedpersonen hedder David og samtidig med at vi følger hans liv i Camp Thors Hammer ved Basra, fortælles der sideløbende om hans familie- og kærlighedsliv på hjemmefronten. Særligt bliver vi som læsere involveret i Davids barndom, og vi får hurtigt en fornemmelse af, at den har stor betydning for de tanke- og handlemønstre, vi oplever under udstationeringen.
I løbet af romanen graves der stille og roligt ned i det på overfladen velfungerende familieliv, og der viser sig ridser i lakken, som er dybere og mere traumatiserende, end de fleste har oplevet i deres opvækst. Således får Niels Ole Qvist på fortrinlig vis flettet fortid og nutid sammen, og fortiden får på flere planer store konsekvenser for livet i og omkring Irak-udstationeringen. Mere skal ikke røbes her!
Historien lægger sig efter min bedste overbevisning tæt op af virkelighedens soldaterliv for danskere udsendt til Irak eller Afghanistan. Den giver et godt indblik i de danske soldaters hverdagsliv med ulidelig hede og enerverende og psykisk opslidende ventetid. Helt konkret får vi naturligvis også flere episoder, hvor soldaterne handler for at overleve – men næsten endnu større indtryk giver de beskrivelser, hvor de taler og agerer for at overleve mentalt.
Ligeledes tematiseres også problematikken omkring forholdet til civilbefolkningen. Der er flere episoder i bogen, der viser hvor svært det er at kommunikere og skabe et tillidsforhold til den klemte og hårdt prøvede civilbefolkning.
I første omgang tænkte jeg, at denne roman med et kliché-udtryk kunne kaldes for en rigtig manderoman. Ved nærmere eftertanke er det dog en alt for snæver label at putte på en så givende og horisontudvidende fortælling. For nok er den fyldt med mandesprog og grov humor, men der er for meget på spil i denne roman til, at man kan tillade sig at kaste den hen i hjørnet på grund af et til tider groft sprog. Bogen er fyldt med drengerøvsretorik og grove løjer, men bør, trods dette, appellere lige så meget til kvinder som til mænd.
Så: kvinder og mænd, unge og gamle, venstre- og højrefløjstilhængere – vil I have indsigt i de danske soldaters vilkår i Irak og Afghanistan og den personlige pris de mange gange betaler? Så læs denne bog og bliv klogere!
Kommentarer