Anmeldelse
Syv rædsler af Selvedin Avdić
- Log ind for at skrive kommentarer
Krigen i Bosnien hjemsøger krop og sind i uhyggelig og original debutroman.
Bosniske Selvedin Avdić første roman, ’Syv rædsler’, er en skildring af, hvordan krig traumatiserer og ødelægger mennesker og lande. I en unik blanding af surrealistisk, gotisk eventyr og noget, der minder om en spændingsroman, fortæller Avdic om en journalists søgen efter en mand, der forsvandt under den bosniske krig i første halvdel af 1990’erne. Læseren tages med på en mareridtsagtig rejse ind i menneskesindet og dybt ned under jorden, hvor krigens rædsler ligger skjult.
Historien udspiller sig i 2005, ti år efter krigen, hvor den unavngivne hovedperson, en tidligere radiojournalist, afslutter ni måneders selvvalgt isolation for at hjælpe en ung kvinde med at finde hendes far, Aleksa, en kollega som forsvandt i 1993. Datteren har fået fat i sin fars journal, som afslører at han,umiddelbart før han forsvandt, var på jagt efter en underjordisk ’djinn’, en ånd kaldet Perkmann, som han havde set under et minekollaps mens han arbejdede på et indslag om landets kulminer.
Herfra er det svært at give en sammenhængende beskrivelse af handlingen. Vi bevæger os fra hovedpersonens triste lejlighed, hvor han har gemt sig væk fra verden, efter hans kone forlod ham, og ud i byens mørke, hvor han bl.a. konfronteres af to brutale brødre, gangstere og krigsspekulanter, som muligvis kan afsløre Aleksas skæbne.
I sin modvillige søgen efter Aleksa bevæger vores hovedperson sig ofte i grænselandet mellem virkelighed og drøm, mellem denne og den anden verden, hvor mytologiske væsner åbenbarer sig og mørke kræfter hersker. Det er en roman befolket af monstre og afsporede, traumatiserede mennesker, som, ligesom bogens fortæller, kæmper med at opbygge en meningsfuld tilværelse efter den katastrofale krig, efter myrderierne og forsvindingerne. Er det overhovedet muligt? synes Selvedin Avdić at spørge. I bogens afsluttende ’Optegnelser’ listes de syv rædsler, hvoraf den første er rædslen for spejle:
”Når verden endelig bliver stille, i sprækken mellem natten og dagen, mens mørket langsomt blander sig med lyset, bliver jeg bange for at gå hen til et spejl. Jeg ved ikke, hvad jeg vil få at se. Nu, når jeg tænker over det, tror jeg at det, der skræmmer mig mest, er muligheden for at være helt den samme i spejlet, mens tingene omkring mig er anderledes.”
’Syv rædsler’ er en stærk debut, en udfordrende, original og gribende fortælling, som lover virkelig godt for Selvedin Avdićs videre forfatterskab.
- Log ind for at skrive kommentarer
Krigen i Bosnien hjemsøger krop og sind i uhyggelig og original debutroman.
Bosniske Selvedin Avdić første roman, ’Syv rædsler’, er en skildring af, hvordan krig traumatiserer og ødelægger mennesker og lande. I en unik blanding af surrealistisk, gotisk eventyr og noget, der minder om en spændingsroman, fortæller Avdic om en journalists søgen efter en mand, der forsvandt under den bosniske krig i første halvdel af 1990’erne. Læseren tages med på en mareridtsagtig rejse ind i menneskesindet og dybt ned under jorden, hvor krigens rædsler ligger skjult.
Historien udspiller sig i 2005, ti år efter krigen, hvor den unavngivne hovedperson, en tidligere radiojournalist, afslutter ni måneders selvvalgt isolation for at hjælpe en ung kvinde med at finde hendes far, Aleksa, en kollega som forsvandt i 1993. Datteren har fået fat i sin fars journal, som afslører at han,umiddelbart før han forsvandt, var på jagt efter en underjordisk ’djinn’, en ånd kaldet Perkmann, som han havde set under et minekollaps mens han arbejdede på et indslag om landets kulminer.
Herfra er det svært at give en sammenhængende beskrivelse af handlingen. Vi bevæger os fra hovedpersonens triste lejlighed, hvor han har gemt sig væk fra verden, efter hans kone forlod ham, og ud i byens mørke, hvor han bl.a. konfronteres af to brutale brødre, gangstere og krigsspekulanter, som muligvis kan afsløre Aleksas skæbne.
I sin modvillige søgen efter Aleksa bevæger vores hovedperson sig ofte i grænselandet mellem virkelighed og drøm, mellem denne og den anden verden, hvor mytologiske væsner åbenbarer sig og mørke kræfter hersker. Det er en roman befolket af monstre og afsporede, traumatiserede mennesker, som, ligesom bogens fortæller, kæmper med at opbygge en meningsfuld tilværelse efter den katastrofale krig, efter myrderierne og forsvindingerne. Er det overhovedet muligt? synes Selvedin Avdić at spørge. I bogens afsluttende ’Optegnelser’ listes de syv rædsler, hvoraf den første er rædslen for spejle:
”Når verden endelig bliver stille, i sprækken mellem natten og dagen, mens mørket langsomt blander sig med lyset, bliver jeg bange for at gå hen til et spejl. Jeg ved ikke, hvad jeg vil få at se. Nu, når jeg tænker over det, tror jeg at det, der skræmmer mig mest, er muligheden for at være helt den samme i spejlet, mens tingene omkring mig er anderledes.”
’Syv rædsler’ er en stærk debut, en udfordrende, original og gribende fortælling, som lover virkelig godt for Selvedin Avdićs videre forfatterskab.
Kommentarer