Syndere i sommersol af Sigurd Hoel

Letlæst kollektivroman om tilsyneladende uforpligtende sommerforelskelser, der udvikler sig til den store kærlighed.

Otte unge norske akademikere af begge køn holder sommerferie på en lille ø i den norske skærgård, hvor de skal arbejde med deres fag, ikke være selvbedragere og dyrke jalousi, drama eller slagsmål, og begrænse erotikken ”til det strengt nødvendige”.

I begyndelsen er der et fast par, Alf og Erna, resten er singler. Hovedpersonen, Frederik, har dated  Sigrid, men hun er mere interesseret i Erik, øens Don Juan. Erik mister dog interessen, da en 9. person, Evelyn, dukker op og sætter gang i safterne. ”Småpigerne” Randi og Astri og psykologen Johan deltager også i løjerne.

Så får øen besøg af et par herrer, Thomas Fearnley-Jensen og Peter Møllendorff, Astris forlovede. Thomas scorer Randi, som Johan ellers var godt i gang med, så udåden må afgøres i en duel på de bare næver. Sigrid vil have Frederik tilbage og hopper over bord, så han kan redde hende, og de genforenes. Feriens forudsætninger er på alle områder gjort til skamme, det har ikke handlet om andet end drama og jalousi.

Historien er ret banal og forudsigelig, men stadig sjov og uden alder. Den er skrevet i et stilsikkert sprog, der er let læseligt og ikke synderlig tidstypisk. Vejret er med hele vejen, det er mest gråt, og altså ikke uvirkeligt solskin i dagevis.

En charmerende og menneskeklog lille fortælling om ungdommens kvaler, som i bund og grund jo er de samme nu som i 1927.

Fortsættes i ”Jeg elsker en anden” fra 1950, hvor de samme personer mødes på øen 23 år senere og oplever kærligheden som midaldrende.

Sigurd Hoel er især kendt for ”Mødet ved milepælen” (1947), en moderne klassiker om svig, skyld og medskyld.

Af bibliotekar Poul Lerche-Thomsen