Anmeldelse
Sussi og de ufornuftige sko
- Log ind for at skrive kommentarer
Højhælede sko, der taler til dig og lokker dig på vildspor – nej, det er ikke mor på shopping i skoafdelingen, men ideen bag en ny flabet billedbog af satiretegneren Frank Madsen.
Frank Madsens nye billedbog er charmerende bramfri og sjov, men det betyder bestemt ikke, at den ikke har noget på hjerte. Det handler om impulsstyring; noget, der tager tid at lære, men som er nødvendigt at mestre i en verden fuld af fristelser. Og derfor er bogen relevant læsning for både børn og deres voksne. Dette seriøse emne bliver tacklet med stor opfindsomhed, sprudlende humor og skøre tegninger, der tydeligt viser, at forfatteren også begår sig som satiretegner for voksne.
Pigen Sussi finder et par smukke højhælede sko i sin mors skab, og det er kærlighed ved første blik. Skoene taler simpelthen til hende, og de siger noget helt andet, end det, hun er vant til at høre. Sussis mor insisterer på, at hun skal have de gode gamle fornuftige sko på i skole, men de ufornuftige sko slipper ikke deres tag i Sussi så let. Sussi kan ikke modstå lysten til at tage dem på, og hun kan heller ikke stå imod, når skoene opfordrer hende til at gøre ting, hendes mor og far nok ikke ville synes om. Men er de frække sko virkelig Sussis venner for altid, sådan som de siger? Og hvad er en god ven egentlig?
Mange børn kan med garanti nikke genkendende til Sussis fascination af det smukke fodtøj gemt inde i skabet. Måske er det fordi, de fleste børn primært ser den praktiske og fornuftige side af deres forældre, præcis sådan som Sussi ser sin mor. De høje hæle repræsenterer en anden side af den ansvarsfulde mor, og de er lidt forbudte og spændende, fordi de både er flotte og lidt farlige at gå i. Højhælede sko er faktisk et perfekt eksempel på, at voksne ikke selv følger de regler, de udstikker for deres børn. Og det er selvfølgelig sjovt for børn, når voksnes hykleri bliver afsløret.
Tendensen i mange billedbøger lige nu er i en helt anden og mere fintfølende ende af spektret end denne, men Frank Madsen har helt sin egen stil, og det er forfriskende. Med bogen om Sussi viser han, at man sagtens kan tage alvorlige emner op, behandle dem med humor og opnå refleksion hos læseren gennem et rigtigt godt grin.

Kommentarer