Rørende og livsklog fortælling om to kvinders liv og skæbne.
Romanens to hovedpersoner er Alice og Marion, mor og datter. Alice er en ældre dame i 80’erne, som har meget tilfælles med forfatteren Benoîte Groult selv. Alice er feminist, journalist og forfatter. Hun skruer tiden tilbage, og vi hører om et langt liv, om kærligheden til datteren, forholdet til søsteren, om de ægteskabelige op- og nedture, om dagene der går, og tiderne der ændres.
Marion, datteren, er 60 år, hun er universitetslektor og forsker i historie. Hun er gift med Maurice, men lever i et slags åbent ægteskab, han med skiftende elskere, hun med et livslangt forhold til en tidligere ungdomskæreste bosiddende i Irland. Fortællingen om Marion og hendes irske elsker er historien om en intens og vedvarende kærlighed - to mennesker bundet op af hvert deres ægteskab, men som på grund af livets uforudsigelighed aldrig får hinanden.
Fortællingen indledes af Moira, skæbnegudinden: ”Man kalder mig Moira. I tror ikke, I kender mig, men alle lever mere eller mindre med mig uden at vide det” (s.9). Det er Moira, der løbende gennem romanen observerer og kommenterer de to kvinders liv. Romanen er usentimentalt og ironisk fortalt. Benoîte Groult er efterhånden en ældre dame på vej mod de 90 år, men dette til trods virker sproget meget ungdommeligt og friskt. Groult skriver rørende og ironisk, men også rasende og bidsk om det at ældes.
’Stjernetasten’ kan læses af alle aldre, for det handler ikke kun om alderdom, men om kvindeskæbner i al almindelig, om livets lunefuldhed, men også om frihed. ’Stjernetasten’ gør sig til talsmand for retten til selv at afslutte sit liv, og det er netop den frihed, Alice ønsker sig allermest, nu hvor livets afslutning begynder at nærme sig. Moira kan hjælpe hende: Alice kan afslutte sit lange liv ved blot at trykke på stjernetasten.
Kommentarer