Anmeldelse
Stemte s’er af Keld Conradsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortælleren vender tilbage til sin barndomsby til sin mors begravelse. Ved læsning af morens dagboger åbner en forståelse sig for fortælleren, som giver et rørende og fængslende portræt af moren.
”Hvorfor har jeg aldrig så meget som forsøgt at begribe min mors liv? Hvorfor har jeg gennem et helt liv ikke boret i hendes fortid, som dog med sin hemmelighedsfuldhed har pirret min nysgerrighed?”
Den navnløse fortæller bor i Lissabon, hvor han er freelance journalist. Han har i sine yngre dage udgivet en roman med titlen ’Den flyvende sønderjyde’, men mere er det ikke blevet til.
Da hans mor dør, tager han tilbage til sin fødeby, Sønderborg, for at deltage i begravelsen og for sammen med sin bror, Kurt, rydde op i moderens sager.
Der har altid været mange ting, som de ikke har snakket om i familien. De ved, at moderen flygtede fra Tyskland i 1944, at hun hadede alt, hvad der var tysk, men hvad der i virkeligheden skete, har hun aldrig villet fortælle.
På loftet finder fortælleren en gammel brun kuffert, som blandt andet indeholder en uniform fra Bund Deutscher Mädel og et hagekorsflag. Derudover er der nogle stilehefter, hvor moderen har ført dagbog.
Dagbogen starter i 1943, hvor moderen er en ivrig fortaler for nazismen, og selv om hun sammen med sine forældre bliver nødt til at flygte fra russerne, bliver hun ved med at tro på Hitler. Men efterhånden finder hun ud at, at hun har været mig meget naiv, og hun vender ryggen til alt, hvad der har med Tyskland at gøre.
Samtidig med at fortælleren lærer sin mor at kende, lærer han også meget om sig selv, og han kan se mange paralleller mellem moderens flugt og sin egen flugt fra Danmark og i sidste ende fra sig selv.
Jeg synes ’Stemte s’er’ er en fremragende roman med mange temaer: en rystende beskrivelse at livet som flytning i krigens sidste år, en beretning om at være flygtning i et land, som helst vil sende flygtningene tilbage, et liv med fortielse, fortrængninger og skam, at forlige sig med sin fortid og så en meget fin beskrivelse af forholdet mellem mor og søn.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortælleren vender tilbage til sin barndomsby til sin mors begravelse. Ved læsning af morens dagboger åbner en forståelse sig for fortælleren, som giver et rørende og fængslende portræt af moren.
”Hvorfor har jeg aldrig så meget som forsøgt at begribe min mors liv? Hvorfor har jeg gennem et helt liv ikke boret i hendes fortid, som dog med sin hemmelighedsfuldhed har pirret min nysgerrighed?”
Den navnløse fortæller bor i Lissabon, hvor han er freelance journalist. Han har i sine yngre dage udgivet en roman med titlen ’Den flyvende sønderjyde’, men mere er det ikke blevet til.
Da hans mor dør, tager han tilbage til sin fødeby, Sønderborg, for at deltage i begravelsen og for sammen med sin bror, Kurt, rydde op i moderens sager.
Der har altid været mange ting, som de ikke har snakket om i familien. De ved, at moderen flygtede fra Tyskland i 1944, at hun hadede alt, hvad der var tysk, men hvad der i virkeligheden skete, har hun aldrig villet fortælle.
På loftet finder fortælleren en gammel brun kuffert, som blandt andet indeholder en uniform fra Bund Deutscher Mädel og et hagekorsflag. Derudover er der nogle stilehefter, hvor moderen har ført dagbog.
Dagbogen starter i 1943, hvor moderen er en ivrig fortaler for nazismen, og selv om hun sammen med sine forældre bliver nødt til at flygte fra russerne, bliver hun ved med at tro på Hitler. Men efterhånden finder hun ud at, at hun har været mig meget naiv, og hun vender ryggen til alt, hvad der har med Tyskland at gøre.
Samtidig med at fortælleren lærer sin mor at kende, lærer han også meget om sig selv, og han kan se mange paralleller mellem moderens flugt og sin egen flugt fra Danmark og i sidste ende fra sig selv.
Jeg synes ’Stemte s’er’ er en fremragende roman med mange temaer: en rystende beskrivelse at livet som flytning i krigens sidste år, en beretning om at være flygtning i et land, som helst vil sende flygtningene tilbage, et liv med fortielse, fortrængninger og skam, at forlige sig med sin fortid og så en meget fin beskrivelse af forholdet mellem mor og søn.
Kommentarer