Anmeldelse
Status
Fængende, genkendelig og velskrevet fortælling om at stoppe op i den veltilrettelagte middelklassetilværelse.
Samtidsromanen 'Status' handler om livet og om venskaber, der begge er præget af både bevidste valg og en god del tilfældigheder. Samtidig handler den om de spor, fortiden skaber i nutiden, og den minder os om, at ingenting i livet bliver præcis, som man forestiller sig, men at det nok skal gå alligevel.
I bogens første del møder vi seks meget genkendelige karakterer, som hver især slås med midtlivskriser og -overvejelser, forud for en gensynsfest med deres gamle gymnasieklasse. Vi møder den stille Lisbeth, som ikke ved, hvad hun vil have, og er skræmt og stresset over, at både chefen og kæresten forsøger at presse hende ind i nogle roller, hun hverken ønsker eller magter. Vi lærer også den engang fandenivoldske, nu vingeskudte, Catarina at kende, som gerne vil have det, som dengang livet var ukompliceret. Sideløbende møder vi Bjørn, en hyggelig type, som er tilfreds med tilværelsen, men får problemer, fordi han helst ikke vil have noget nyt, og hans ven, Jesper, som har tindrende 40-års krise og gerne vil have det hele - på nær ansvar efter sin skilsmisse. Der er også Mia, som er gået i stå og bare gerne vil have noget udefinerbart andet, og Helle, som er fuldstændig sikker på, at hun vil have mere og forlanger en masse af både sin krop og sine omgivelser. Alle gør de status og overvejer, frivilligt eller nødtvungent, hvad det er, der betyder noget, og om de tør eller magter at lave ændringer.
Bogens anden del foregår til gensynsfesten i et gammelt, ildelugtende sommerhus. Her møder de seks karakterer hinanden og resten af deres gymnasieklasse efter 20 år. Alle lurer på alle, og som læser bliver jeg nysgerrig efter at finde ud af, om de hver især spiller rollen, som de var dengang, eller om de spiller en ny (anderledes/bedre) udgave af sig selv. Det er interessant at følge, om de kan spille en rolle en hel aften, og i hvor høj grad de overhovedet giver hinanden lov til at spille andre roller end de gamle.
Der er barnløshed, ensomhed, stress, karriereudfordringer, problemer i parforholdet og erkendelsen af ikke at være helt ung længere på tapetet. Det er store emner og spørgsmål, som debutforfatter Christina W. Born behandler, og hun gør det skarpt, respektfuldt og med et glimt i øjet. Karakterernes liv og historier er både genkendelige og troværdige, og såvel person- som miljøbeskrivelser bliver behandlet med indlevelse og nærvær. Forfatteren skaber mange billeder på nethinden, og jeg kommer til at holde af de seks karakterer med alle deres fejl. Skrivestilen er flydende og ligetil, og som læser er man glimrende underholdt og får stof til eftertanke.
Fængende, genkendelig og velskrevet fortælling om at stoppe op i den veltilrettelagte middelklassetilværelse.
Samtidsromanen 'Status' handler om livet og om venskaber, der begge er præget af både bevidste valg og en god del tilfældigheder. Samtidig handler den om de spor, fortiden skaber i nutiden, og den minder os om, at ingenting i livet bliver præcis, som man forestiller sig, men at det nok skal gå alligevel.
I bogens første del møder vi seks meget genkendelige karakterer, som hver især slås med midtlivskriser og -overvejelser, forud for en gensynsfest med deres gamle gymnasieklasse. Vi møder den stille Lisbeth, som ikke ved, hvad hun vil have, og er skræmt og stresset over, at både chefen og kæresten forsøger at presse hende ind i nogle roller, hun hverken ønsker eller magter. Vi lærer også den engang fandenivoldske, nu vingeskudte, Catarina at kende, som gerne vil have det, som dengang livet var ukompliceret. Sideløbende møder vi Bjørn, en hyggelig type, som er tilfreds med tilværelsen, men får problemer, fordi han helst ikke vil have noget nyt, og hans ven, Jesper, som har tindrende 40-års krise og gerne vil have det hele - på nær ansvar efter sin skilsmisse. Der er også Mia, som er gået i stå og bare gerne vil have noget udefinerbart andet, og Helle, som er fuldstændig sikker på, at hun vil have mere og forlanger en masse af både sin krop og sine omgivelser. Alle gør de status og overvejer, frivilligt eller nødtvungent, hvad det er, der betyder noget, og om de tør eller magter at lave ændringer.
Bogens anden del foregår til gensynsfesten i et gammelt, ildelugtende sommerhus. Her møder de seks karakterer hinanden og resten af deres gymnasieklasse efter 20 år. Alle lurer på alle, og som læser bliver jeg nysgerrig efter at finde ud af, om de hver især spiller rollen, som de var dengang, eller om de spiller en ny (anderledes/bedre) udgave af sig selv. Det er interessant at følge, om de kan spille en rolle en hel aften, og i hvor høj grad de overhovedet giver hinanden lov til at spille andre roller end de gamle.
Der er barnløshed, ensomhed, stress, karriereudfordringer, problemer i parforholdet og erkendelsen af ikke at være helt ung længere på tapetet. Det er store emner og spørgsmål, som debutforfatter Christina W. Born behandler, og hun gør det skarpt, respektfuldt og med et glimt i øjet. Karakterernes liv og historier er både genkendelige og troværdige, og såvel person- som miljøbeskrivelser bliver behandlet med indlevelse og nærvær. Forfatteren skaber mange billeder på nethinden, og jeg kommer til at holde af de seks karakterer med alle deres fejl. Skrivestilen er flydende og ligetil, og som læser er man glimrende underholdt og får stof til eftertanke.
Kommentarer