Anmeldelse
ssn snnart
Vellykkede stammende debutdigte beskriver en mors sygdomsforløb og kampen for at finde sit sprog.
Lasse Raagaard Jønsson arbejder sig ind i stemmer, der stammer eller har afasi. Afasi kan fx give problemer med at udtrykke sine tanker i ord og/eller forstå tale. Med andre ord starter denne digtsamling, hvor sproget er i problemer eller nærmest ophører.
Det brudte, stammende, hakkende sprog er et princip for digtsamling, der gennem fire afsnit skildrer en mors sygdomsforløb på en rørende og troværdig måde. Desuden viser digtene, hvordan talebesvær kan være med til at komplicere tingene; hvilken frustration eller afstand, det kan skabe, at man skal lede efter ordene eller slet ikke finder dem.
Åbningsdigtet slår allerede an, hvordan det at stamme påvirker udtryksformen: ”å å åbner vinduet / og det ssisitrer / lungerne sitrer når jeg trækker / vejrer ind. I vivv / i vvindueskarmen er en af de planter / min mor ikke fik plads til på bostedet / hun er flyttet ind på. Kalder hun dem for blomster?” Det intime rum, der opstår i sproget, fortsætter gennem digtsamlingen og finder for alvor fodfæste i beskrivelsen af morens kræftsygdom i hjernen.
Hvis jeg udelukkende skulle beskrive min oplevelse af digtene ud fra skildringen af morens sygdom, er der ikke noget nyt at hente i digtene; kræftforløb er beskrevet mange gange før med forskellige autofiktive vinkler, men når jeg ser forbi den erkendelse, giver det sproglige lag nogle ret fine og rørende skildringer af hospitals- og hverdagslivets trummerum. Især skildringen af morens besvær med at forstå, hvad hun selv siger, er rørende, hvilket understreges i den sidste del, hvor der skiftes synsvinkel til hende.
Det originale og interessante i ’Ssn snnart’ ligger især i det sproglige opbrud, fordi det giver mig og andre læsere et indblik i, hvad det vil sige at sidde fast midt i en sætning eller decideret lede efter ord og mening. Et andet værk, jeg kommer til at tænke på i den sammenhæng er Min far er en tiger, der i romanform skildrer en forælders sygdomsforløb på en poetisk og detaljerig måde.
’Ssn snnart’ henvender sig bredt og giver et indblik i, hvordan digte også kan se ud og skrives. Jeg tænker især, den kunne være interessant at læse for læger og sygeplejersker på relevante afdelinger, men også for læsere af lyrik generelt.
Vellykkede stammende debutdigte beskriver en mors sygdomsforløb og kampen for at finde sit sprog.
Lasse Raagaard Jønsson arbejder sig ind i stemmer, der stammer eller har afasi. Afasi kan fx give problemer med at udtrykke sine tanker i ord og/eller forstå tale. Med andre ord starter denne digtsamling, hvor sproget er i problemer eller nærmest ophører.
Det brudte, stammende, hakkende sprog er et princip for digtsamling, der gennem fire afsnit skildrer en mors sygdomsforløb på en rørende og troværdig måde. Desuden viser digtene, hvordan talebesvær kan være med til at komplicere tingene; hvilken frustration eller afstand, det kan skabe, at man skal lede efter ordene eller slet ikke finder dem.
Åbningsdigtet slår allerede an, hvordan det at stamme påvirker udtryksformen: ”å å åbner vinduet / og det ssisitrer / lungerne sitrer når jeg trækker / vejrer ind. I vivv / i vvindueskarmen er en af de planter / min mor ikke fik plads til på bostedet / hun er flyttet ind på. Kalder hun dem for blomster?” Det intime rum, der opstår i sproget, fortsætter gennem digtsamlingen og finder for alvor fodfæste i beskrivelsen af morens kræftsygdom i hjernen.
Hvis jeg udelukkende skulle beskrive min oplevelse af digtene ud fra skildringen af morens sygdom, er der ikke noget nyt at hente i digtene; kræftforløb er beskrevet mange gange før med forskellige autofiktive vinkler, men når jeg ser forbi den erkendelse, giver det sproglige lag nogle ret fine og rørende skildringer af hospitals- og hverdagslivets trummerum. Især skildringen af morens besvær med at forstå, hvad hun selv siger, er rørende, hvilket understreges i den sidste del, hvor der skiftes synsvinkel til hende.
Det originale og interessante i ’Ssn snnart’ ligger især i det sproglige opbrud, fordi det giver mig og andre læsere et indblik i, hvad det vil sige at sidde fast midt i en sætning eller decideret lede efter ord og mening. Et andet værk, jeg kommer til at tænke på i den sammenhæng er Min far er en tiger, der i romanform skildrer en forælders sygdomsforløb på en poetisk og detaljerig måde.
’Ssn snnart’ henvender sig bredt og giver et indblik i, hvordan digte også kan se ud og skrives. Jeg tænker især, den kunne være interessant at læse for læger og sygeplejersker på relevante afdelinger, men også for læsere af lyrik generelt.
Kommentarer