Springflod af Cilla og Rolf Börjlind

To svenske manuskriptforfattere forsøger sig med krimigenren. Bogen afslører, at der er forskel på at skrive filmmanuskripter og romaner, for plottet er i orden, men stor litteratur, det er det ikke.

Normalt er højdeforskellen mellem ebbe og flod mellem fem og ti centimeter, men ved springflod er forskellen næsten en halv meter. Denne viden benytter tre personer til et drab i 1987. Et drab, som bliver henlagt - den dræbtes identitet bliver ikke afsløret og morderne aldrig fundet.

Olivia Rönning er ung elev på politiskolen i Stockholm. Lige inden sommerferien får hendes klasse en opgave, som går ud på at se på en række ældre uopklarede mord og så komme med deres analyse af efterforskningen. Olivia Rönning vælger en sag – drabet på kvinden på stranden – en sag hvor hendes far, som var vicekriminalinspektør hos Rikskrim, medvirkede ved efterforskningen.

Olivia vil tage kontakt til ham, som ledede efterforskningen, Tom Stilton, men hver gang hun spørger efter ham, møder hun tavshed. Han er som sunket i jorden. Samme sommer sker der en række meget grove overfald på hjemløse i Stockholm. Overfaldene bliver filmet og lagt på internettet. Olivia finder ud af, at den hjemløse Jelle er den forsvundne Tom Stilton, og selv om Tom helst af alt vil blande sig udenom, bliver han involveret i Olivias genoptagelse af sagen.

’Springflod’ er første bind i en planlagt serie, skrevet af to meget erfarne manuskriptforfattere, Cilla og Rolf Börjlind. De har skrevet manuskripterne til 26 film med Martin Beck, de har lavet flere afsnit til Wallander-filmene og sidst manuskriptet til Arne Dahls serie om A-gruppen.

Det er nærliggende at spørge sig selv, om der er forskel på at skrive filmmanuskripter og romaner? Jeg vil mene, at det er der. Springflod består af mange korte afsnit med mange sidehistorier, som godt nok går op i en højere enhed til sidst, men de er så korte, at det for mig var svært at holde fokus. Sproget er også præget af korte sætninger, så korte, at jeg næsten blev forpustet.

Olivia Rönning og Tom Stilton er to meget sympatiske personer, og der er lagt op til flere bind med dem. Jeg vil give forfatterne en chance mere, for plottet og historien er i orden, men stor litteratur, det er det ikke, så der er plads til forbedringer.