Erika Kohut er spillelærerinde i Wien. Hun underviser mere eller mindre talentfulde elever i klaverspil. Hun deler lejlighed med en mor, der er en kærlighedens tyran. Hun belurer elskede par i sin fritid. Og nu tager hun magten over sin egen seksualitet. Eller gør hun?
Anbefalet af bibliotekar Claus Willumsen, Holbæk Bibliotek
Erika (omkring de 40) er en musikalsk fiasko. Hun er en pianistinde, der aldrig var talentfuld nok til at nå helt til tops. Hun har ingen kæreste, men en mor, der kræver ubetinget lydighed; Erika skal være hjemme på det og det tidspunkt; hun skal støtte moderen; hun skal tilbringe aftenerne med hende. Det er moderen, der er omdrejningspunktet. Og det har hun altid været. Faderen er død, og mor og datter har kun hinanden. De sover i samme seng, spiser sammen, sladrer sammen og rakker ned sammen.
De holder hinanden i et kvælende jerngreb, er afhængige af hinanden. De elsker hinanden - og de hader, at de elsker hinanden.
Erikas liv består af undervisning og samvær med moderen.
Og så besøger hun en pornobiograf i et andet kvarter, hun går til peep shows og belurer par, der kopulerer ved Prater. Og ikke nok med det; hun skærer også lidt i sig selv en gang imellem. Hun sårer sig selv. Og hun sårer sig selv, mens hun sidder med et spejl og stirrer på sine kvindelige sider, og som mand tænker anbefaleren: AV! for den. Den er helt gal med hende Erika.
Men hysterisk, det er hun ikke!
Hun er en intelligent, men lidt grå mus, der næppe ville tiltrække sig megen opmærksomhed. Og dog. W. Klemmer, en af hendes elever, er en køn østrigsk ung mand der, som alle mænd?, er lun på sin lærerinde. Lun er måske så meget sagt. For Klemmer er kærligheden målet for jagten.
Alligevel er der en gensidig tiltrækning. Men af forskellig art. Klemmer vil have kærligheden (i form og kys og elskov), men han får et brev fra Erika i stedet. Og et brev, der kræver sin mand! Han skal med fast hånd beherske Erika. Han skal binde hende, lænke hende, gøre hende til sin. Og det skal han gøre, så det kan mærkes!
Vær så god! Præmisserne er lagt frem. Dette er et ufuldstændigt handlingsreferat. Slutningen må De selv læse…
’Spillelærerinden’ er en kompleks roman, der er mange lag. De følelser, der er på spil, er mangetydige. Der er hele tiden en ny modsætning, der negeres. Og så vendes på hovedet. Læseren bliver holdt hen, drillet. Synsvinkler skifter konstant, og stemningen i ’Spillelærerinden’ er tung af undertrykte følelser og desperation. Måske handler den om lyst, måske om hysteriske kvinder (i en småborgerlig verden).
Men helt sikkert er det, at Jelineks roman handler om magt, om afmagt og om magten til at frasige sig magten og leve et liv i afmagt.
Giv dog Nobel-prisen til Jelinek…Nå nej, den har hun fået! Og fuldt fortjent. For denne roman er i samme liga som Mann og Grass!!
Oversat fra tysk af Louis Puck Hansen efter 'Die Klaverspielerin'. Tiderne Skifter, 2005. 273 sider
Kommentarer