Anmeldelse
Sour sweet af Timothy Mo
- Log ind for at skrive kommentarer
En kinesisk indvandrerfamilie kæmper i 1960'ernes London for at få deres egen restaurant, men det er ikke problemløst at tilpasse sig en fremmed kultur. Og i baggrunden lurer den kinesiske mafia.
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lise Westh Hansen, Århus Kommunes Biblioteker
Lån bogen på
Familien Chen er udvandret fra Hong Kong til London i slutningen af tresserne. Familien består af far Chen og mor Lily, deres lille, meget forkælede søn, Lilys søster Mui, og senere slutter Chens far sig til dem. Chen starter som kok på en stor kinesisk restaurant, men efter fire år overtaler Lily ham til, at de skal prøve at starte for sig selv, så de køber en faldefærdig ejendom i et fattigt kvarter og indretter en grillbar, som de kalder "Dah-Ling", men da de stadig ikke kan engelsk, forstår de ikke, hvorfor kunderne grinende kalder den for "Darling".
Den kinesiske mad, de serverer, er tilpasset engelske smagsløg, men ellers er det liv, de lever, traditionelt kinesisk, dvs. meget nøjsomt og arbejdsomt. Deres omgangsform er høflig, næsten rituel. De kalder ikke hinanden ved navn, men ved deres rolle i familien: "mand" "søn" "søster" etc. - Deres håndtering af de engelske myndigheder er præget af deres Hong Kong baggrund. Dvs. myndigheder er noget man undgår. Skat prøver man at undgå at betale, men når myndighederne selv oplyser dem om deres rettigheder, opfatter de det som samme myndigheders dumhed, og de er også rystede over manglen på autoritet i sønnens skole, så han bliver sendt til supplerende undervisning i kinesiske dyder.
Det begynder at gå lidt fremad for den lille familie, og da de tager sig råd til at købe en gammel bil, kan de også begynde at se - og forundres over - det land, de er blevet borgere i, for ellers lever de kun i den kinesiske "koloni", der udgør en subkultur i London.
Desværre har Chen rodet sig ud i gæld til den kinesiske mafia, triaderne, fordi han som en god søn forventes at finansiere sin fars sygehusophold.. Han forsøger at betale pengene tilbage, men ender tragisk med at blive myrdet som offer for et bandeopgør mellem to rivaliserende triadebander.
Sproget er usentimentalt, men varmt, når han skriver om den lille familie, men næsten journalistisk, når han øser af sin viden om kinesiske kampteknikker og triadernes ritualer og kyniske arbejdsstil: de sørger skam godt for deres medlemmer og andre tilknyttede: Lily får f.eks. sendt en månedlig understøttelse, da de har myrdet Chen, og hans far får skam også luksusbehandling på et Hong Kong sygehus, men prisen er ubetinget lydighed og loyalitet overfor triaderne.
Som halv-kineser kender Mo miljøet indefra: den kinesiske familieinstitution med de traditionelle kinesiske normer. Om at være indvandrer i London uden at kunne sproget eller forstå samfundet. Det er kvinderne, der formår at frigøre sig fra den del af traditionerne, der tynger og undertrykker, og tilpasse sig det engelske samfund uden at give slip på deres værdighed..
Bogen blev nomineret til den engelske Booker Price. Den blev filmatiseret i 1989, instrueret af Mike Newell.
Oversat af Søren Vinterberg. Fremad, 1989, 362 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
En kinesisk indvandrerfamilie kæmper i 1960'ernes London for at få deres egen restaurant, men det er ikke problemløst at tilpasse sig en fremmed kultur. Og i baggrunden lurer den kinesiske mafia.
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lise Westh Hansen, Århus Kommunes Biblioteker
Lån bogen på
Familien Chen er udvandret fra Hong Kong til London i slutningen af tresserne. Familien består af far Chen og mor Lily, deres lille, meget forkælede søn, Lilys søster Mui, og senere slutter Chens far sig til dem. Chen starter som kok på en stor kinesisk restaurant, men efter fire år overtaler Lily ham til, at de skal prøve at starte for sig selv, så de køber en faldefærdig ejendom i et fattigt kvarter og indretter en grillbar, som de kalder "Dah-Ling", men da de stadig ikke kan engelsk, forstår de ikke, hvorfor kunderne grinende kalder den for "Darling".
Den kinesiske mad, de serverer, er tilpasset engelske smagsløg, men ellers er det liv, de lever, traditionelt kinesisk, dvs. meget nøjsomt og arbejdsomt. Deres omgangsform er høflig, næsten rituel. De kalder ikke hinanden ved navn, men ved deres rolle i familien: "mand" "søn" "søster" etc. - Deres håndtering af de engelske myndigheder er præget af deres Hong Kong baggrund. Dvs. myndigheder er noget man undgår. Skat prøver man at undgå at betale, men når myndighederne selv oplyser dem om deres rettigheder, opfatter de det som samme myndigheders dumhed, og de er også rystede over manglen på autoritet i sønnens skole, så han bliver sendt til supplerende undervisning i kinesiske dyder.
Det begynder at gå lidt fremad for den lille familie, og da de tager sig råd til at købe en gammel bil, kan de også begynde at se - og forundres over - det land, de er blevet borgere i, for ellers lever de kun i den kinesiske "koloni", der udgør en subkultur i London.
Desværre har Chen rodet sig ud i gæld til den kinesiske mafia, triaderne, fordi han som en god søn forventes at finansiere sin fars sygehusophold.. Han forsøger at betale pengene tilbage, men ender tragisk med at blive myrdet som offer for et bandeopgør mellem to rivaliserende triadebander.
Sproget er usentimentalt, men varmt, når han skriver om den lille familie, men næsten journalistisk, når han øser af sin viden om kinesiske kampteknikker og triadernes ritualer og kyniske arbejdsstil: de sørger skam godt for deres medlemmer og andre tilknyttede: Lily får f.eks. sendt en månedlig understøttelse, da de har myrdet Chen, og hans far får skam også luksusbehandling på et Hong Kong sygehus, men prisen er ubetinget lydighed og loyalitet overfor triaderne.
Som halv-kineser kender Mo miljøet indefra: den kinesiske familieinstitution med de traditionelle kinesiske normer. Om at være indvandrer i London uden at kunne sproget eller forstå samfundet. Det er kvinderne, der formår at frigøre sig fra den del af traditionerne, der tynger og undertrykker, og tilpasse sig det engelske samfund uden at give slip på deres værdighed..
Bogen blev nomineret til den engelske Booker Price. Den blev filmatiseret i 1989, instrueret af Mike Newell.
Oversat af Søren Vinterberg. Fremad, 1989, 362 sider
Kommentarer