Psykologisk drama fuld af sitrende spændinger, undertrykte længsler og masser af hemmeligheder. Den helt rette bog at tage med på sommerferie!
Ligesom i Herman Kochs tidligere roman ’Middagen’ handler denne roman også om, hvor langt man vil gå for sine børn. Det hele starter som et småborgerligt drama, hvor alt ligner et glansbillede på overfladen, men snart udvikler det sig til et intenst psykologisk drama med etiske dilemmaer. ’Sommerhus med swimmingpool’ byder på en medrivende læseoplevelse fuld af suspence.
Marc Schlosser er læge for den kreative klasse i Florida. Marc, hans kone og deres to teenagepiger inviteres af en af hans patienter – den berømte skuespiller Ralph Meier - til at holde ferie med dem i et sommerhus med swimmingpool. Både Marc og Caroline føler afsky ved Ralph, men Marc har sine egne hemmelige hensigter med at ville af sted, så han får overtalt sin kone. Foruden Ralphs kone og børn, er der også et andet par med på ferien, den ældre filminstruktør Stanley og hans meget unge kæreste.
Allerede ved romanens start får læseren at vide, at Marc er beskyldt for at have forårsaget Ralphs død, og at han er indkaldt til samtale i lægeetisk råd. Herefter springer handlingen halvandet år tilbage i tiden til ferien i sommerhuset, hvor dagene går med afslapning ved swimmingpoolen, imens der drikkes tæt og spises mad i vulgære mængder. Ralph underholder ofte højrøstet selskabet og sender sultne blikke mod alt, der er af hunkøn. Under en festlig aften på stranden bliver selskabet væk fra hinanden, og der sker en tragedie med en af Marcs døtre. Det bliver en hændelse, der for altid forandrer familien. Efter tragedien går der ”whodunnit” i handlingen, hvor Marc forsøger at finde ud af, hvem der er den skyldige i hans datters tragedie.
Som læser får man en unik adgang til Marcs tanker, både hvad angår lægegerningen, men også i relationen til andre mennesker. Han behandler sine patienter, men gør sig også sine egne tanker om deres sinds kringelkroge. Han er selvsagt også velbevandret i den menneskelige krop og alle dens skavanker. Et hverv han ofte føler afsky ved. Marc virker langt hen ad vejen kold og kynisk i sit syn på patienterne, men hen ad vejen begynder man som læser at fatte sympati for ham. Han er også en opmærksom og beskyttende familiefar og en dyreven. Hvor er det herligt forfriskende med en lettere usympatisk men ærlig hovedperson til en afveksling.
Herman Koch har et skarpt blik for det menneskelige sinds mørke kringelkroge. Stilen er sanselig, og der er noget nærmest kødeligt over skrivestilen. Lægegerningen med dens særlige lugte og synsindtryk af det menneskelige fordærv blotlægges på næsten vulgær vis iblandet sitrende spænding i sommervarmen og undertrykte længsler. Man læser med lige dele væmmelse og fascination.
Kommentarer