Anmeldelse
Smerten og jeg
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærke grafiske noveller omhandler de følelsesmæssige konsekvenser af fysisk og psykisk vold mod kvinder.
Både voldtægt, stalking og gaslighting kommer under behandling, og Christine Reinwald excellerer i at vise de enkelte kvinders følelser og tvivl med sin sort/hvide streg og enkle tekst, brudt af store eksplosive farverige opslag, der rusker op i læseren undervejs.
Med ’Smerten og jeg’ leverer Reinwald et vigtigt bidrag til den aktuelle samfundsdebat om vold mod kvinder. Bogen indeholder fire adskilte grafiske noveller om fire forskellige kvinder, der hver især bliver udsat for vold af det, man roligt kan kalde giftige mænd. Reinwalds sort/hvide streg bevæger sig konstant imellem et stærkt og et skrøbeligt udtryk, der virkelig formår at tydeliggøre de følelser, kvinderne må rumme gennem bogen. Det er ikke hyggelæsning, og det er svært ikke at blive berørt af de voldsomme historier. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse denne fantastiske bog.
Bogen handler mest af alt om usunde relationer mellem mænd og kvinder og viser, hvor ødelæggende vold, hvad enten den er fysisk eller psykisk, er for offerets selvopfattelse og selvværd. Reinwald beskriver levende og autentisk eftervirkningerne og det, der er tilbage efter relationen. Historierne viser blandt andet, hvordan partnervold ikke nødvendigvis kan ses udenpå ved fx blå mærker, men at den psykiske vold kan være snigende og udspekuleret og efterlade ar på sjælen, der kan være svære at leve videre med. Svaret på, om det er sandt, at psykisk vold kan være lige så skadeligt som fysisk, er indlysende efter endt læsning, hvis man da var i tvivl om det.
Hvis man ikke er bekendt med det relativt nye begreb gaslighting, er der noget at lære her. To af historierne handler om dette og viser, hvordan manden i forholdet bruger forskellige former for psykisk manipulation og løgne til at isolere og kontrollere offeret. Det er uhyggeligt at se, og hvis kampen skal tages rigtigt op mod partnervold, er man nødt til at have en diskussion om, hvorfor nogle mennesker har behov for at manipulere og styre deres partner. Reinwald belyser emnet på en troværdig måde og formår med sine tegninger at gøre følelserne håndgribelige for læseren.
Jeg er begejstet for bogens forside og brug af stærke farver i starten af hver historie. Kontrasten mellem disse stereofarver og det akustiske sort-hvide i de enkelte fortællinger bliver et billede på de følelser, der raser videre inde i kroppen længe efter, at overgrebet har fundet sted. Farverne efterlader mig også med en følelse af håb, der forstærkes af digtet, der markerer bogens afslutning. Et digt, der handler om at bruge sin stemme og på den måde tage magten tilbage. Magten til at fortælle historien om ikke bare at være et offer, men en overlever.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærke grafiske noveller omhandler de følelsesmæssige konsekvenser af fysisk og psykisk vold mod kvinder.
Både voldtægt, stalking og gaslighting kommer under behandling, og Christine Reinwald excellerer i at vise de enkelte kvinders følelser og tvivl med sin sort/hvide streg og enkle tekst, brudt af store eksplosive farverige opslag, der rusker op i læseren undervejs.
Med ’Smerten og jeg’ leverer Reinwald et vigtigt bidrag til den aktuelle samfundsdebat om vold mod kvinder. Bogen indeholder fire adskilte grafiske noveller om fire forskellige kvinder, der hver især bliver udsat for vold af det, man roligt kan kalde giftige mænd. Reinwalds sort/hvide streg bevæger sig konstant imellem et stærkt og et skrøbeligt udtryk, der virkelig formår at tydeliggøre de følelser, kvinderne må rumme gennem bogen. Det er ikke hyggelæsning, og det er svært ikke at blive berørt af de voldsomme historier. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse denne fantastiske bog.
Bogen handler mest af alt om usunde relationer mellem mænd og kvinder og viser, hvor ødelæggende vold, hvad enten den er fysisk eller psykisk, er for offerets selvopfattelse og selvværd. Reinwald beskriver levende og autentisk eftervirkningerne og det, der er tilbage efter relationen. Historierne viser blandt andet, hvordan partnervold ikke nødvendigvis kan ses udenpå ved fx blå mærker, men at den psykiske vold kan være snigende og udspekuleret og efterlade ar på sjælen, der kan være svære at leve videre med. Svaret på, om det er sandt, at psykisk vold kan være lige så skadeligt som fysisk, er indlysende efter endt læsning, hvis man da var i tvivl om det.
Hvis man ikke er bekendt med det relativt nye begreb gaslighting, er der noget at lære her. To af historierne handler om dette og viser, hvordan manden i forholdet bruger forskellige former for psykisk manipulation og løgne til at isolere og kontrollere offeret. Det er uhyggeligt at se, og hvis kampen skal tages rigtigt op mod partnervold, er man nødt til at have en diskussion om, hvorfor nogle mennesker har behov for at manipulere og styre deres partner. Reinwald belyser emnet på en troværdig måde og formår med sine tegninger at gøre følelserne håndgribelige for læseren.
Jeg er begejstet for bogens forside og brug af stærke farver i starten af hver historie. Kontrasten mellem disse stereofarver og det akustiske sort-hvide i de enkelte fortællinger bliver et billede på de følelser, der raser videre inde i kroppen længe efter, at overgrebet har fundet sted. Farverne efterlader mig også med en følelse af håb, der forstærkes af digtet, der markerer bogens afslutning. Et digt, der handler om at bruge sin stemme og på den måde tage magten tilbage. Magten til at fortælle historien om ikke bare at være et offer, men en overlever.
Kommentarer