Forfatteren forsker i fiktive skurke på Aarhus Universitet og præsenterer cremen af sin forskning i spiselige doser.
Som om den virkelige verden ikke havde skurke nok, elsker vi at opfinde og dyrke skurke i fiktionens verden. Disse adskiller sig først og fremmest fra vore egne skurke ved at stå ved ondskaben og skurkagtigheden.
Det er en af forfatterens pointer i den lille bog, hvor han definerer den fiktive skurks kendetegn og psykologi – og også vores, nemlig hvorfor vi har behov for de fiktive skurke. Der er flere typer – også de helt uskadelige som Elmer Fjot og Hjulben, for selv om de i virkeligheden ikke forvolder skade på andre end sig selv, har de den vigtigste skurkeegenskab: Fortsættet.
En skurk kan defineres som det modsatte af en helt, men er ikke en anti-helt, der får sit eget lille afsnit i bogen.
Som de øvrige bind i serien Tænkepauser, er det videnskabsformidling på et højt niveau for menigmand, der ikke giver tankerne pause, men i stedet får mulighed for en en tiltrængt pause til at tænke et nyt emne igennem.
Kommentarer