Anmeldelse
Skrækkelige Rikke og saksen af Jaap Robben
- Log ind for at skrive kommentarer
En skrækkelig god historie om børns lyst til at ødelægge ting og gøre alt det, man ikke må.
De fleste mindre børn har en nærmest ustyrlig lyst til at klippe i og tegne på alt. Her vil historien om Rikke og saksen, der går helt bersærk og klipper i alt muligt, vække begejstring. Rikke klipper i alt det, man ikke selv må, og forældre kan forhåbentlig nå at flette en lille snak ind om, hvorfor det ikke er så godt at ødelægge ting. Historien er suverænt oplevet gennem Rikke, og der er ingen løftede pegefingre i den herlige historie for de 3-5-årige.
Rikke og hendes hund Boris keder sig, for alt Rikkes legetøj er på forunderlig vis gået i stykker. Men så hører hun en ynkelig stemme ovre fra skuffen i kommoden. Det er saksen, som er så sulten. Sulten efter at klippe vel at mærke. Det er jo synd for saksen, så Rikke slipper saksen løs og lader den klippe i hendes pandehår og alt mulig andet både på værelset og udenfor. Men så sker der pludselig det, at saksen kommer til at klippe i Rikkes finger, og det bløder. Så er det ikke sjovt længere, og Rikke bliver sur på saksen.
Historien er kort og teksten sparsom. Illustrationerne er sjove, og det er netop i granskningen af tegningerne, der viser alt det, Rikke har klippet i stykker, at den gode snak kan opstå. Der er desværre en fejl med navnet hen mod slutningen, og det kan være svært at vide, hvem der siger hvad i dialogerne, hvis man er typen, der laver stemmen om, så her kan det være en fordel at læse forud inden i sig selv.
Rødhårede Rikke er, som 4-årige er flest, fuld af gode ideer, som voksne synes er knap så gode. Hun er en god kombination af Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe og så endda en tand mere uartig eller kreativ, som jo nok er det mest politisk korrekte at kalde det nu om dage. Det er denne bog, min datter på fire år ofte vender tilbage til. Hun får nærmest julelys i øjnene, når hun kommer i tanke om sin egen saks og historien om Rikkes saks. Når vi nærmer os det sted i historien, hvor Rikke klipper sig selv i fingeren, kan jeg mærke det tilbageholdte gisp hver gang. Det er bare så spændende og også lidt farligt, når det sker, så en stor anbefaling af denne skrækkelige bog!
- Log ind for at skrive kommentarer
En skrækkelig god historie om børns lyst til at ødelægge ting og gøre alt det, man ikke må.
De fleste mindre børn har en nærmest ustyrlig lyst til at klippe i og tegne på alt. Her vil historien om Rikke og saksen, der går helt bersærk og klipper i alt muligt, vække begejstring. Rikke klipper i alt det, man ikke selv må, og forældre kan forhåbentlig nå at flette en lille snak ind om, hvorfor det ikke er så godt at ødelægge ting. Historien er suverænt oplevet gennem Rikke, og der er ingen løftede pegefingre i den herlige historie for de 3-5-årige.
Rikke og hendes hund Boris keder sig, for alt Rikkes legetøj er på forunderlig vis gået i stykker. Men så hører hun en ynkelig stemme ovre fra skuffen i kommoden. Det er saksen, som er så sulten. Sulten efter at klippe vel at mærke. Det er jo synd for saksen, så Rikke slipper saksen løs og lader den klippe i hendes pandehår og alt mulig andet både på værelset og udenfor. Men så sker der pludselig det, at saksen kommer til at klippe i Rikkes finger, og det bløder. Så er det ikke sjovt længere, og Rikke bliver sur på saksen.
Historien er kort og teksten sparsom. Illustrationerne er sjove, og det er netop i granskningen af tegningerne, der viser alt det, Rikke har klippet i stykker, at den gode snak kan opstå. Der er desværre en fejl med navnet hen mod slutningen, og det kan være svært at vide, hvem der siger hvad i dialogerne, hvis man er typen, der laver stemmen om, så her kan det være en fordel at læse forud inden i sig selv.
Rødhårede Rikke er, som 4-årige er flest, fuld af gode ideer, som voksne synes er knap så gode. Hun er en god kombination af Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe og så endda en tand mere uartig eller kreativ, som jo nok er det mest politisk korrekte at kalde det nu om dage. Det er denne bog, min datter på fire år ofte vender tilbage til. Hun får nærmest julelys i øjnene, når hun kommer i tanke om sin egen saks og historien om Rikkes saks. Når vi nærmer os det sted i historien, hvor Rikke klipper sig selv i fingeren, kan jeg mærke det tilbageholdte gisp hver gang. Det er bare så spændende og også lidt farligt, når det sker, så en stor anbefaling af denne skrækkelige bog!
Kommentarer