Erindringsessays om arbejdsliv, tidsånd, djøfisering og sprogpolitik og om døre som åbner og smækker.
”Glasdøren gav et lille smæk bag mig og låste sig, det havde sikkert lydt på samme måde hver dag i årevis, men nu lagde jeg rigtig mærke til det.”
Sket starter den dag, hvor sprogforsker Jørn Lund fratræder som direktør for det Danske Sprog- og Litteraturselskab; ”som Egon Olsen på vej ud af Vestre Fængsel med udsigt til et friere liv”, men ikke for at blive pensionist, spille golf og lave ingenting – for der er stadig utallige udvalgs- og bestyrelsesposter at bestride. ”Jeg lider som vist ikke så få andre af energi; dét kan føre til meget og være udbytterigt, men det er også anstrengende og besværligt”.
Man mærker i Jørn Lunds erindringsessays en tydelig længsel efter at træde ud af ”pligtens mølleværk” og en skemalagt hverdag. Minderne trænger sig på: En slentretur i Paris en tidlig morgenstund, en morgendukkert i islandske kilder, men også en forståelig angst for at give slip og for døre, der lukker – for bestandigt.
Jørn Lund har tidligere udgivet erindringsbøgerne Hørt (2008) og Lært (2010), som dækker årene 1950-1990. Sket er tredje bind i Jørn Lunds erindringer og formentlig også det sidste. Bogen dækker årene 1990-2011 og kommer vidt omkring: Arbejdsliv, rejser, morgener, sprogpolitik, bestyrelsesarbejde, tidsånd mm. Det er især interessant at læse om Jørn Lunds mangeårige ledelseserfaring og hans skarpe blink for arbejdsprofiler, som man kan møde på enhver arbejdsplads: De stilfærdige slidere, de roterende medarbejdere, offerdyrene og danserne. Ledelseskurser har Jørn Lund altid gået en stor bue udenom. Ledelseserfaring stammer fra et liv i utallige ledelser, udvalg og bestyrelser: Sprogudvalg, kanonudvalg, encyklopædien og akademiet, bare for at nævne nogle stykker.
Sket er skrevet i et smukt og enkelt sprog. Det er en interessant og vægtig bog, der gør indtryk og efterlader stof til eftertanke.
Oprindeligt skrevet af Kamilla Uttrup, Litteratursiden.
Kommentarer