Anmeldelse
Simple storys: en roman fra den østtyske provins af Ingo Schulze
29 øjebliksbilleder fra en totalt kikset verden – sidste kapitel hedder Fisk – og det hele ender med at gå totalt i fisk for vores stakkels agerende.
Bogen er opbygget uden egentlig handling – og uden gennemgående hovedperson; den består af små episoder eller noveller oplevet af indbyggerne i eller folk med tilknytning til Altenburg i Thüringen i det tidligere DDR.
Bogen foregår fra 1989 og nogle år frem. Jeg har set den sammenlignet med ’Short Cuts’ – en sammenligning, jeg ikke er enig i. På mig virker den som en sørgmodig, lavmælt, trist, støvet, sortsynet samling af uheldige sammentræf for disse mennesker.
Det skal selvfølgelig symbolisere DDR-borgernes bristede forhåbninger efter Tysklands sammensvejsning – deres provinsielle måben over for fænomener som busture til udlandet, markedsføring i 3. division med kikset udklædning og almindelig dumhed og uformåen.
Jeg finder ’Simple storys’ alt for sortsynet og ukærlig over for sine personer, men har i min kvide støvet gamle avisanmeldelser op, for at se hvad de syntes, dengang bogen udkom. Og det er virkelig meget forskelligt – et par anmeldere fandt den genial, og en enkelt havde det vist som jeg.
Hvis formålet har været at vise, hvor udsigts- og håbløst det hele var og er i det tidligere DDR, kan man argumentere for bogens kvaliteter - for det er så sandelig ikke en bog, man kan blive i godt humør af at læse….
Ingo Schulze er blevet et stort navn i tysk litteratur – og gennembruddet kom med denne bog – jeg er ked af at måtte sige, at jeg ikke er fan af ham. Det er ikke emnet, jeg synes er dårligt – det er set bearbejdet andetsteds yderst talentfuldt, med stor kærlighed til menneskene og deres fejl og skøre sider. Jeg tænker her især på den efter min mening geniale film ’Good Bye Lenin’! af Wolfgang Becker.
Interessant (!) – det vil være mit bud på en ultrakort karakteristik af bogen.
29 øjebliksbilleder fra en totalt kikset verden – sidste kapitel hedder Fisk – og det hele ender med at gå totalt i fisk for vores stakkels agerende.
Bogen er opbygget uden egentlig handling – og uden gennemgående hovedperson; den består af små episoder eller noveller oplevet af indbyggerne i eller folk med tilknytning til Altenburg i Thüringen i det tidligere DDR.
Bogen foregår fra 1989 og nogle år frem. Jeg har set den sammenlignet med ’Short Cuts’ – en sammenligning, jeg ikke er enig i. På mig virker den som en sørgmodig, lavmælt, trist, støvet, sortsynet samling af uheldige sammentræf for disse mennesker.
Det skal selvfølgelig symbolisere DDR-borgernes bristede forhåbninger efter Tysklands sammensvejsning – deres provinsielle måben over for fænomener som busture til udlandet, markedsføring i 3. division med kikset udklædning og almindelig dumhed og uformåen.
Jeg finder ’Simple storys’ alt for sortsynet og ukærlig over for sine personer, men har i min kvide støvet gamle avisanmeldelser op, for at se hvad de syntes, dengang bogen udkom. Og det er virkelig meget forskelligt – et par anmeldere fandt den genial, og en enkelt havde det vist som jeg.
Hvis formålet har været at vise, hvor udsigts- og håbløst det hele var og er i det tidligere DDR, kan man argumentere for bogens kvaliteter - for det er så sandelig ikke en bog, man kan blive i godt humør af at læse….
Ingo Schulze er blevet et stort navn i tysk litteratur – og gennembruddet kom med denne bog – jeg er ked af at måtte sige, at jeg ikke er fan af ham. Det er ikke emnet, jeg synes er dårligt – det er set bearbejdet andetsteds yderst talentfuldt, med stor kærlighed til menneskene og deres fejl og skøre sider. Jeg tænker her især på den efter min mening geniale film ’Good Bye Lenin’! af Wolfgang Becker.
Interessant (!) – det vil være mit bud på en ultrakort karakteristik af bogen.
Kommentarer