Anmeldelse
Sidste hus på Needless Street
I et mix af gotisk uhygge, horror, psykologisk thriller og kriminalgåde har Catriona Ward skabt en mørk og uforglemmelig fortælling.
Jeg tør vædde på, at du ikke kan regne denne thriller ud, og at du ikke har læst noget lignende før. Du vil tro, at du har regnet plottet ud cirka midtvejs. Men tro mig, det har du ikke! Jeg kan på det kraftigste opfordre dig til at begive dig i kast med denne velskrevne og grumme pageturner med den lidt undseelige forside. Den slår det meste, jeg har læst, er svær at lægge fra sig og endnu sværere at ryste af sig. Ganske enkelt mindblowing!
På Needless Street for enden af gaden op mod den vilde skov ligger et faldefærdigt hus. Huset har tre beboere: den uligevægtige og sære Ted Banner i 30’erne, den bibellæsende kat Olivia og datteren Lauren på 10-11 år, som lejlighedsvist på besøg. Efter gentagende smadrede ruder har Ted sømmet træplader for alle husets vinduer og installeret tre låse på hoveddøren, så de tre beboere kan bo i fred i deres egen lille verden langt fra verden udenfor.
Det står hurtigt klart, at Ted ikke er helt velfungerende og har et voldsomt forbrug af alkohol og psykofarmaka. Hvor er datteren Lauren, når hun ikke er på besøg hos Ted, og hvorfor vil nogen lade et barn bo under de horrible forhold? Hvorfor skal katten Olivia lukkes inde i et bur, når Lauren er på besøg? Både Ted, Olivia og Lauren tager på skift ordet undervejs, og det bidrager blot til den foruroligende stemning af, at noget er rivende galt og ikke stemmer. Det er svært at sætte fingeren på præcist, hvad der er på spil, og det er netop fortællingens store drivkraft.
Den unge skyldbetyngede kvinde Dee flytter ind i nabohuset. Med traumer i bagagen og overvist om, at Ted er den gerningsmand, der bortførte hendes lillesøster flere år tidligere, begynder hun at udspionere ham. Hvad er det, huset på Needless Street skjuler? Hvorfor opfører Ted sig så underligt? Hvad er det, der ligger begravet ude i skoven? Cirka midtvejs føles handlingen lidt som et dødvande samtidig med, at man tror, at NU har man regnet det hele ud. Men så hiver Catronia Ward tæppet væk under læseren endnu engang og laver en gevaldig u-vending.
'Sidste hus på Needless Street' overgår mine forventninger til fulde, både hvad angår plot og litterære kvaliteter. Den er ganske uafrystelig. Lad ikke genremixet få dig til at vælge den fra. Når den grufulde og ret så realistiske sandhed om tingenes rette sammenhæng indfinder sig, giver det mening og lyst til at genlæse. Jeg har bevidst undladt at fortælle for meget om romanens temaer, for det ville afsløre for meget og ødelægge læseoplevelsen, men jeg håber at have pirret din nysgerrighed så meget, at du får lyst til at læse bogen. Der følger en lille advarsel med min anbefaling - det er ikke læsning for sarte sjæle.
Selvom det hele lyder mystisk, skævt og frastødende, så tag chancen og lad dig ryste i din grundvold! Catriona Wards efterord om, hvordan hun fik ideen til romanen og hendes research, er også spændende læsning.
I et mix af gotisk uhygge, horror, psykologisk thriller og kriminalgåde har Catriona Ward skabt en mørk og uforglemmelig fortælling.
Jeg tør vædde på, at du ikke kan regne denne thriller ud, og at du ikke har læst noget lignende før. Du vil tro, at du har regnet plottet ud cirka midtvejs. Men tro mig, det har du ikke! Jeg kan på det kraftigste opfordre dig til at begive dig i kast med denne velskrevne og grumme pageturner med den lidt undseelige forside. Den slår det meste, jeg har læst, er svær at lægge fra sig og endnu sværere at ryste af sig. Ganske enkelt mindblowing!
På Needless Street for enden af gaden op mod den vilde skov ligger et faldefærdigt hus. Huset har tre beboere: den uligevægtige og sære Ted Banner i 30’erne, den bibellæsende kat Olivia og datteren Lauren på 10-11 år, som lejlighedsvist på besøg. Efter gentagende smadrede ruder har Ted sømmet træplader for alle husets vinduer og installeret tre låse på hoveddøren, så de tre beboere kan bo i fred i deres egen lille verden langt fra verden udenfor.
Det står hurtigt klart, at Ted ikke er helt velfungerende og har et voldsomt forbrug af alkohol og psykofarmaka. Hvor er datteren Lauren, når hun ikke er på besøg hos Ted, og hvorfor vil nogen lade et barn bo under de horrible forhold? Hvorfor skal katten Olivia lukkes inde i et bur, når Lauren er på besøg? Både Ted, Olivia og Lauren tager på skift ordet undervejs, og det bidrager blot til den foruroligende stemning af, at noget er rivende galt og ikke stemmer. Det er svært at sætte fingeren på præcist, hvad der er på spil, og det er netop fortællingens store drivkraft.
Den unge skyldbetyngede kvinde Dee flytter ind i nabohuset. Med traumer i bagagen og overvist om, at Ted er den gerningsmand, der bortførte hendes lillesøster flere år tidligere, begynder hun at udspionere ham. Hvad er det, huset på Needless Street skjuler? Hvorfor opfører Ted sig så underligt? Hvad er det, der ligger begravet ude i skoven? Cirka midtvejs føles handlingen lidt som et dødvande samtidig med, at man tror, at NU har man regnet det hele ud. Men så hiver Catronia Ward tæppet væk under læseren endnu engang og laver en gevaldig u-vending.
'Sidste hus på Needless Street' overgår mine forventninger til fulde, både hvad angår plot og litterære kvaliteter. Den er ganske uafrystelig. Lad ikke genremixet få dig til at vælge den fra. Når den grufulde og ret så realistiske sandhed om tingenes rette sammenhæng indfinder sig, giver det mening og lyst til at genlæse. Jeg har bevidst undladt at fortælle for meget om romanens temaer, for det ville afsløre for meget og ødelægge læseoplevelsen, men jeg håber at have pirret din nysgerrighed så meget, at du får lyst til at læse bogen. Der følger en lille advarsel med min anbefaling - det er ikke læsning for sarte sjæle.
Selvom det hele lyder mystisk, skævt og frastødende, så tag chancen og lad dig ryste i din grundvold! Catriona Wards efterord om, hvordan hun fik ideen til romanen og hendes research, er også spændende læsning.
Kommentarer