Anmeldelse
Septemberforliget af Lars Kjølhede Christensen
Interessant udgivelse om den danske model og truslerne mod den.
I 1899 gik det danske arbejdsmarked for alvor i hårdknude, da strejker for lige løn i hele landet medførte 107 dages lockout. Først efter mange forhandlinger lykkedes det i september at indgå et forlig, der stadig er rammen om det danske model, der er berømmet rundt omkring i verden.
Der var virkelig krig på kniven, efter i første omgang de ålborggensiske snedkersvende nedlagde arbejdet. Arbejdsgivernes modsvar var brutalt, og lockouten blev kaldt sultekrig af arbejderne, mens arbejdsgiverne talte om borgerkrig.
Forhandlingerne var hårde og krævede meget af de involverede på begge sider: Arbejderbevægelsen kæmpede for tålelige forhold og medindflydelse, Arbejdsgiverne holdt på ejendomsretten og den dermed følgende ledelsesret. Inden det også kom til generalstrejke lykkedes det ved mægling at nå et spiseligt resultat, der grundlæggende gælder den dag i dag – selvfølgelig med løbende justeringer og moderniseringer, ikke mindst med Hovedaftalen som følge af Kanslergadeforliget i 1933.
Septemberforliget betød dog som bekendt ikke permanent ro på arbejdsmarkedet, ikke mindst 1920’erne var konfliktfyldte, men stort set er de aftalte regler om overenskomstperioder, lovlige strejker og lockouter imellem disse og mæglingsinstutionerne fulgt, og det har været undtagelser, at staten har grebet ind og dikteret overenskomster.
Forfatteren skitserer også truslerne mod den danske model, da den er baseret på lønarbejde og organiserede arbejdere og arbejdsgivere. I vore dage er der dels flere alternative organisationer uden forhandlingsret, og dels ses der mange nye og løsere ansættelsesforhold.
Interessant læsning med mange aha-oplevelser, for eksempel hvor sent, offentligt ansatte kom med i systemet, da den offentlige sektor var lille og præget af tjenestemandssystemet.
Interessant udgivelse om den danske model og truslerne mod den.
I 1899 gik det danske arbejdsmarked for alvor i hårdknude, da strejker for lige løn i hele landet medførte 107 dages lockout. Først efter mange forhandlinger lykkedes det i september at indgå et forlig, der stadig er rammen om det danske model, der er berømmet rundt omkring i verden.
Der var virkelig krig på kniven, efter i første omgang de ålborggensiske snedkersvende nedlagde arbejdet. Arbejdsgivernes modsvar var brutalt, og lockouten blev kaldt sultekrig af arbejderne, mens arbejdsgiverne talte om borgerkrig.
Forhandlingerne var hårde og krævede meget af de involverede på begge sider: Arbejderbevægelsen kæmpede for tålelige forhold og medindflydelse, Arbejdsgiverne holdt på ejendomsretten og den dermed følgende ledelsesret. Inden det også kom til generalstrejke lykkedes det ved mægling at nå et spiseligt resultat, der grundlæggende gælder den dag i dag – selvfølgelig med løbende justeringer og moderniseringer, ikke mindst med Hovedaftalen som følge af Kanslergadeforliget i 1933.
Septemberforliget betød dog som bekendt ikke permanent ro på arbejdsmarkedet, ikke mindst 1920’erne var konfliktfyldte, men stort set er de aftalte regler om overenskomstperioder, lovlige strejker og lockouter imellem disse og mæglingsinstutionerne fulgt, og det har været undtagelser, at staten har grebet ind og dikteret overenskomster.
Forfatteren skitserer også truslerne mod den danske model, da den er baseret på lønarbejde og organiserede arbejdere og arbejdsgivere. I vore dage er der dels flere alternative organisationer uden forhandlingsret, og dels ses der mange nye og løsere ansættelsesforhold.
Interessant læsning med mange aha-oplevelser, for eksempel hvor sent, offentligt ansatte kom med i systemet, da den offentlige sektor var lille og præget af tjenestemandssystemet.
Kommentarer