En bog skrevet for at huske og ære de flere tusinde børn der gik døden i møde 16. juli 1942 i Paris
Husk. Glem aldrig. Det er det vigtige mantra for denne rørende roman med udgangspunkt i en sort plet på Frankrigs historie. 16. juli 1942 blev 13152 franske jøder frihedsberøvet og interneret på den store vintercykelbane Vél d’Hiv lige udenfor Paris, hvorfra de blev videredeporteret til Auschwitz. En stor del af disse var børn født og opvokset i Frankrig. Det nye og chokerende i dette er, at det overvejende var fransk politi der stod for deportationen.
Forfatteren Tatiana de Rosnay faldt ved et tilfælde over disse oplysninger. Hun blev oprørt over, at hun som franskmand ikke kendte noget til det, og hun satte sig for at skrive denne bog til ære for "Vél d’Hiv-børnene". Som en vigtig påmindelse om aldrig at glemme!
Bogens hovedperson, amerikaneren, Julia Jarmond, skal skrive en artikel i forbindelse med 60 års dagen for "Vél d’Hiv". Hun bliver mere end almindeligt draget af historiens grusomme vingesus, da hun begynder at kunne drage paralleller til sit eget familieliv.
Noget af det, hun falder over, er brudstykker af pigen Sarahs historie. Sarah var 10 år, da hendes liv pludselig blev vendt på hovedet. Hun og hendes forældre blev ført til Vél d’Hiv, men forinden havde hun gemt sin fireårige lillebror og låst døren til deres hemmelige sted. Her ville han være tryg, indtil hun senere på dagen ville komme og lukke ham ud. Troede hun.
Det er en hjerteskærende smuk historie. Den fortælles stærkt og usentimentalt i et flydende sprog og uden kunstneriske falbelader. I starten tænkte jeg "Danielle Steel", men der er så meget mere at hente her. Og historien er altoverskyggende, så skidt med, at der måske ikke er tænkt på det 'rette' litterært kunstneriske udtryk. Her flere dage efter, at jeg har lagt bogen fra mig, er jeg dybt berørt. Og jeg vil aldrig glemme! Zakhor. Al Tichkah. Husk. Glem aldrig.
Oversat fra engelsk af Kirsten A. Nielsen efter 'Sarah's key'. Bazar, 2008. 343 sider.
Kommentarer