Anmeldelse
Sandheden om min mor : en familieberetning fra den kolde krig af András Forgách
I en barsk dokumentarroman fortæller forfatteren om sin mor, en intellektuel kvinde og kærlig mor, som var stikker for det ungarske regime helt frem til 1985.
Man kan vanskeligt forestille sig, hvordan det føles en dag at blive ringet op angående ens afdøde mor med besked om, at der er noget i arkiverne på hende og således langsomt finde ud af, at hun faktisk var en form for spion, klassificeret som hemmelig medarbejder.
Forgách elskede sin mor, Bruria, højt, hun var en helt speciel kvinde, smuk og begavet, tillige glødende kommunist og antizionist. Bruria var jøde, voksede op i Palæstina, men emigrerede til Ungarn efter 2. verdenskrig sammen med sin rumænsk-jødiske mand. Hun var sygeplejerske, han var journalist, der med sin antizionistiske holdning blev hvervet til at spionere for det kommunistiske styre.
Bruria og Marcell havde et kaotisk ægteskab, de var håbløse i pengesager og på en måde også i spionfaget, som Marcell først bliver hvervet til. Da han bliver tiltagende sindssyg, rekrutteres Bruria og spionerer fra 1975 til sin død i 1985 for Kádár-regimet, bl.a. også ved at oversætte fra hebraisk til ungarsk. Hun holder sig ikke tilbage, men aflytter både sine israelske slægtninge ved besøg i landet og sønnens intellektuelle venner.
Bogen består af forfatterens tekst om barndommen og forældrene blandet sammen med diverse sagsfremstillinger, som føringsofficer Dóra har noteret, og som forfatteren har fået adgang til godt 30 år efter kommunismens sammenbrud.
Som læser får man et tidsbillede af Ungarn, som det var før 1989, og hvad det kommunistiske styre kunne få folk til. Man får også et billede af Bruria, der uden tvivl har haft et ekstremt vanskeligt liv med en sindssyg mand, ingen penge, mange børn osv. Samtidig har hun haft denne dobbelthed i sig, hun har været en helt anden, end familien troede. Trods penge- og pladsmangel åbnede hun sit hjem for en strøm af intellektuelle digtere og teaterfolk, børnenes venner, som hun samtidig aflyttede.
Det er ikke nogen nem tekst at læse, Forgách springer i tid og sted, og teksten skifter mellem dokumenter og roman. Det er en fordel at vide lidt om Ungarns og Israels historie inden læsning. Det mest gribende er forfatterens udsagn om, hvordan det føles pludselig at miste mindet om sin mor. Det er, fortæller han, som hvis en elsket person pludselig får Alzheimers, man kan kende vedkommende udenpå, men ikke indeni. Det har været rystende for ham således at se alle minder om barndommen i et helt andet lys.
'Sandheden om min mor' er en tankevækkende og ikke helt nem bog i strømmen af bøger og film fra den tidligere Østblok.
I en barsk dokumentarroman fortæller forfatteren om sin mor, en intellektuel kvinde og kærlig mor, som var stikker for det ungarske regime helt frem til 1985.
Man kan vanskeligt forestille sig, hvordan det føles en dag at blive ringet op angående ens afdøde mor med besked om, at der er noget i arkiverne på hende og således langsomt finde ud af, at hun faktisk var en form for spion, klassificeret som hemmelig medarbejder.
Forgách elskede sin mor, Bruria, højt, hun var en helt speciel kvinde, smuk og begavet, tillige glødende kommunist og antizionist. Bruria var jøde, voksede op i Palæstina, men emigrerede til Ungarn efter 2. verdenskrig sammen med sin rumænsk-jødiske mand. Hun var sygeplejerske, han var journalist, der med sin antizionistiske holdning blev hvervet til at spionere for det kommunistiske styre.
Bruria og Marcell havde et kaotisk ægteskab, de var håbløse i pengesager og på en måde også i spionfaget, som Marcell først bliver hvervet til. Da han bliver tiltagende sindssyg, rekrutteres Bruria og spionerer fra 1975 til sin død i 1985 for Kádár-regimet, bl.a. også ved at oversætte fra hebraisk til ungarsk. Hun holder sig ikke tilbage, men aflytter både sine israelske slægtninge ved besøg i landet og sønnens intellektuelle venner.
Bogen består af forfatterens tekst om barndommen og forældrene blandet sammen med diverse sagsfremstillinger, som føringsofficer Dóra har noteret, og som forfatteren har fået adgang til godt 30 år efter kommunismens sammenbrud.
Som læser får man et tidsbillede af Ungarn, som det var før 1989, og hvad det kommunistiske styre kunne få folk til. Man får også et billede af Bruria, der uden tvivl har haft et ekstremt vanskeligt liv med en sindssyg mand, ingen penge, mange børn osv. Samtidig har hun haft denne dobbelthed i sig, hun har været en helt anden, end familien troede. Trods penge- og pladsmangel åbnede hun sit hjem for en strøm af intellektuelle digtere og teaterfolk, børnenes venner, som hun samtidig aflyttede.
Det er ikke nogen nem tekst at læse, Forgách springer i tid og sted, og teksten skifter mellem dokumenter og roman. Det er en fordel at vide lidt om Ungarns og Israels historie inden læsning. Det mest gribende er forfatterens udsagn om, hvordan det føles pludselig at miste mindet om sin mor. Det er, fortæller han, som hvis en elsket person pludselig får Alzheimers, man kan kende vedkommende udenpå, men ikke indeni. Det har været rystende for ham således at se alle minder om barndommen i et helt andet lys.
'Sandheden om min mor' er en tankevækkende og ikke helt nem bog i strømmen af bøger og film fra den tidligere Østblok.
Kommentarer