For første gang siden slutningen af 1800-tallet får vi en nyoversættelse af Shakespeares samlede skuespil. Det er mesteroversætteren Niels Brunse, der heldigvis har kastet sig over den store opgave, og det er i den grad sket med bravour.
Første bind indeholder 'De to herrer fra Verona', 'Trold kan tæmmes', 'Henry VI', samt 'Richard III'.
Veronaherrene er to venner, der forelsker sig i samme pige, skønt den ene, Proteus, allerede er trolovet med Julia. Efter en del maskepi, bagtalelse, forklædningsnumre og andre klassiske ingredienser, går det hele dog op til sidst. Trolden, der skal tæmmes, er Katerina, der er en rapkæftet søster til den underskønne Bianca, der efterstræbes af flere unge mænd.
Inden den historie går i gang, skal vi lige have en lille rammehistorie om en herremand, der finder en døddrukken kedelflikker, lægger ham i et herreværelse i fine klæder og bilder ham ind, at han er herremanden. Lyder det bekendt? Holberg må have set/læst denne indledning og foldet det ud til sit kendeste stykke, Jeppe på bjerget. Selve skuespillet opføres for kedelflikkeren.
Katerinas og Biancas far beslutter, at Bianca skal være i jomfrubur, indtil Katerina er afsat, og det sætter Biancas friere på noget af en opgave, som de beslutter sig til at samarbejde om.
Det er et flot stykke, selv om kvindesynet ikke holder i vore dage: Katerina skal underkaste sig sin kommende mand, og gør det efter at være blevet trynet på det voldsomste. Kvinder skal ikke være selvstændige, men underdanige!
Oversættelsen er eminant. Meget af Shakespeares genialitet ligger i den mange ordspil og ping-pong-dialoger, der er fordansket imponerende godt. Sproget virker nutidigt og umiddelbart læsbart, selv om Brunse er tro mod de de originale blankvers, rim og almindelig prosa.
Kommentarer