Anmeldelse
Samarbejdets mand - Minister Gunnar Larsens dagbog 1941-43 af Joachim Lund og John T. Lauridsen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erhvervsmanden og ministeren Gunnar Larsens omfattende dagbogsoptegnelser fra besættelsestiden giver et enestående indblik i samarbejdspolitikken på højeste plan.
Dagbogen starter først i januar 1941 og slutter med regeringens afgang i august 1943 med enkelte senere tilføjelser. Det er den mest omfattende dagbog, man har kendskab til, fra en dansk politiker og minister fra perioden. Den er et uhyre vigtigt supplement til de officielle kilder, som de meget kortfattede ministermødereferater. Dele af dagbogen har tidligere været brugt af historikere, men nu udgives den for første gang i sin helhed med grundige kommentarer af to historikere, Joachim Lund og John T. Lauridsen, en af de førende eksperter på området.
Gunnar Larsen var en af dansk erhvervslivs topfolk som administrerende direktør for F.L. Smidth. Han var en af de partiløse ministre, der blev indsat i samlingsregeringen, bl.a. for at holde nazisterne ude. Som det fremgår af dagbogen, gik han helhjertet ind for at samarbejde med tyskerne, og han var Scavenius’s trofaste støtte. Efter krigen blev han som den eneste minister dømt for værnemageri men blev frikendt af Højesteret efter et års fængselsophold.
Som erhvervsmand har Gunnar Larsen sikkert været vant til at skrive/diktere fyldige mødereferater. Man må formode, at hensigten med dagbogen bl.a. har været at sikre sig efter besættelsen, hvor han kunne forvente at blive svigtet af politikerne, der ville få travlt med at nedtone deres medvirken i samarbejdspolitikken.
Det er først og fremmest en nøgtern arbejdsdagbog med sporadiske private oplysninger om f.eks. tandlægebesøg, teaterture og selskaber. Dagbogen giver et levende indtryk af, hvad der foregik bag kulisserne i regeringen. Det fremgår, at der på vitale områder var stor uenighed, og at politikerne på en række områder ikke havde føling med folkestemningen. Da sabotagen eskalerede, var der f.eks. tale om at statuere et eksempel ved at lade politiet skyde enkelte sabotører. Dagbogen giver tillige et godt indtryk af erhvervslivets vilkår. Som minister for offentlige arbejder satte Gunnar Larsen en række store og små projekter i gang, som var med til at mindske arbejdsløsheden. At de samtidig kom virksomheder som F.L. Smidth til gode kunne senere bruges mod ham.
Gunnar Larsen var den måske mest forhadte minister i samtiden. Han fremstår som en pragmatisk mand, der uanset udfaldet af krigen troede på, at samarbejdspolitikken var det bedste for Danmark. Som erhvervsmand adskilte han sig på flere punkter fra sine ministerkolleger. Han var vant til en praktisk, økonomisk tilgang og langtidsplanlægning, og han frustreredes over levebrødspolitikernes træghed og mangel på fremsyn. Hans holdning til tyskerne var ret ukritisk, noget som ikke engang hans besøg i Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa ændrede på. Han lægger ikke skjul på sine holdninger i dagbogen, men der er huller, som kan skyldes, at han har fjernet særligt kompromitterende passager.
Dagbogen har blivende værdi som en uhyre vigtig kilde til at forstå samarbejdspolitikken. Den har naturligvis stor forskningsmæssig interesse men er ikke utilgængelig for andre med en seriøs interesse for emnet. Alene omfanget, detaljeringsgraden og det omfattende noteapparat vil dog afskrække mange.
Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erhvervsmanden og ministeren Gunnar Larsens omfattende dagbogsoptegnelser fra besættelsestiden giver et enestående indblik i samarbejdspolitikken på højeste plan.
Dagbogen starter først i januar 1941 og slutter med regeringens afgang i august 1943 med enkelte senere tilføjelser. Det er den mest omfattende dagbog, man har kendskab til, fra en dansk politiker og minister fra perioden. Den er et uhyre vigtigt supplement til de officielle kilder, som de meget kortfattede ministermødereferater. Dele af dagbogen har tidligere været brugt af historikere, men nu udgives den for første gang i sin helhed med grundige kommentarer af to historikere, Joachim Lund og John T. Lauridsen, en af de førende eksperter på området.
Gunnar Larsen var en af dansk erhvervslivs topfolk som administrerende direktør for F.L. Smidth. Han var en af de partiløse ministre, der blev indsat i samlingsregeringen, bl.a. for at holde nazisterne ude. Som det fremgår af dagbogen, gik han helhjertet ind for at samarbejde med tyskerne, og han var Scavenius’s trofaste støtte. Efter krigen blev han som den eneste minister dømt for værnemageri men blev frikendt af Højesteret efter et års fængselsophold.
Som erhvervsmand har Gunnar Larsen sikkert været vant til at skrive/diktere fyldige mødereferater. Man må formode, at hensigten med dagbogen bl.a. har været at sikre sig efter besættelsen, hvor han kunne forvente at blive svigtet af politikerne, der ville få travlt med at nedtone deres medvirken i samarbejdspolitikken.
Det er først og fremmest en nøgtern arbejdsdagbog med sporadiske private oplysninger om f.eks. tandlægebesøg, teaterture og selskaber. Dagbogen giver et levende indtryk af, hvad der foregik bag kulisserne i regeringen. Det fremgår, at der på vitale områder var stor uenighed, og at politikerne på en række områder ikke havde føling med folkestemningen. Da sabotagen eskalerede, var der f.eks. tale om at statuere et eksempel ved at lade politiet skyde enkelte sabotører. Dagbogen giver tillige et godt indtryk af erhvervslivets vilkår. Som minister for offentlige arbejder satte Gunnar Larsen en række store og små projekter i gang, som var med til at mindske arbejdsløsheden. At de samtidig kom virksomheder som F.L. Smidth til gode kunne senere bruges mod ham.
Gunnar Larsen var den måske mest forhadte minister i samtiden. Han fremstår som en pragmatisk mand, der uanset udfaldet af krigen troede på, at samarbejdspolitikken var det bedste for Danmark. Som erhvervsmand adskilte han sig på flere punkter fra sine ministerkolleger. Han var vant til en praktisk, økonomisk tilgang og langtidsplanlægning, og han frustreredes over levebrødspolitikernes træghed og mangel på fremsyn. Hans holdning til tyskerne var ret ukritisk, noget som ikke engang hans besøg i Tyskland, Frankrig og det besatte Østeuropa ændrede på. Han lægger ikke skjul på sine holdninger i dagbogen, men der er huller, som kan skyldes, at han har fjernet særligt kompromitterende passager.
Dagbogen har blivende værdi som en uhyre vigtig kilde til at forstå samarbejdspolitikken. Den har naturligvis stor forskningsmæssig interesse men er ikke utilgængelig for andre med en seriøs interesse for emnet. Alene omfanget, detaljeringsgraden og det omfattende noteapparat vil dog afskrække mange.
Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
Kommentarer