Afdæmpede noveller fra debutanten Emeli Bergman, som skriver mildt og indsigtsfuldt om mennesker, der mister, elsker og længes. Hun måtte dog gerne have strøet mere salt i læserens sår.
Hovedpersonen i novellen ’Tennis’ får en bold i ansigtet, da hun spiller med sin kæreste Carl. Tennisbolden kommer farende og pludselig har hun blod i ansigtet. Novellerne i Bergmans debut er ikke som denne tennisbold. De er fine, fjerlette og rammer ikke hårdt ved første møde. Til gengæld ligger de og simrer i én længe efter.
Pressemeddelelsen fra forlaget oplyser, at svenske Bergman venter sit første barn til sommer, og moderskabet er et væsentligt emne i novellesamlingen. Den kvindelige arkæolog i ’Artefakter’ afvises af sin elsker og tager en graviditetstest:
”Jeg holder i kanten af håndvasken, da den første streg viser sig, læner mig mod spejlet, helt tæt på mit ansigt, følelsen i benene, ganske svag. Vente. Hvis det er nu, så må jeg huske, hvordan porcelænskanten føltes kold mod hænderne og hoften, hvordan spejlet var koldt mod panden, så bliver det en del af historien, som hører med til det nye liv.”
En uønsket graviditet er omdrejningspunktet for titelnovellen ’Salt’, hvor en ung kvinde er blevet gravid med sin fætter, og derfor må tage piller for at få en medicinsk abort. Pille-indtagningen falder sammen med en stor familiefest.
Barnløshed, abort og uventede dødsfald findes i disse noveller, der også fint og nænsomt viser, hvordan man kan føle sig underligt afskåret fra de relationer, man indgår i.
Flere af novellerne har seksualitet og (kommende) tab af kærlighedsrelationer som emner. I føromtalte ’Tennis’ er hovedpersonens kæreste Carl stadig delvist en dreng, mens man aner, at hun har bevæget sig længere ind i den voksne seksualitet. Og at det måske snarere er tilhørsforholdet til hans familie end til Carl selv, der fastholder hende. Ligeledes er der i novellen ’Anna-Sarah Franciska’ en ulighed i forholdet mellem stalddrengen og stutteri-ejerens datter. Han er forelsket i en anden, men der ligger en stemning af noget uafvendeligt over hans spæde romantiske forhold til husets ti år ældre datter.
Afdæmpede reaktioner og en grundstemning af melankoli optræder i de fleste af novellerne. Bergman skriver godt og fremmaner stemningsfulde billeder.
Jeg kunne godt ønske, at hun havde tilladt sig at afvige fra den afdæmpede tone nogle steder og gjort det nemmere for læseren at mærke den smerte og det tab, novellerne kredser om. Det er vedkommende historier, men jeg skulle læse dem igen for virkelig at mærke dem.
Giv derfor disse noveller lidt ekstra opmærksomhed, hvis du ikke umiddelbart føler dig ramt af dem. Det fortjener de.
Kommentarer