Anmeldelse
Salme ved rejsens afslutning af Erik Fornes Hansen
Da Titanic gik ned i 1912, siges det, at orkestret ombord spillede salmer til det sidste. Den historie satte Erik Fosnes Hansens fantasi i gang. De stærke skæbnehistorier til søs er hjertegribende læsning.
Bogens handling udspiller sig fra orkestrets påmønstring til skibet går ned, men gennem musikerne oplever vi ikke bare rejsen på Titanic. Vi får også deres egne historier fortalt .
Musikerne med hver deres dramatiske skæbne
Der er den intelligente Jason, kapelmesteren, som mistede sine elskede forældre i en ung alder og blev hård gennem en barsk ungdom på en kostskole, hvor han ikke passede ind.
Alex der er Jason bedste ven og egentlig fra Rusland, hvor han er stukket af fra - med god grund. Men på denne rejse bærer han også på en anden hemmelighed, som han ikke ved, hvordan han skal fortælle Jason
David er orkestrets nyeste og yngste medlem. Han er stukket af hjemmefra, og det har noget med en kvinde at gøre. Mere vil jeg ikke vil afsløre. David er jøde og opvokset i Wien i en meget borgerlig familie, der ikke helt forstår ham.
Spot er orkestrets pianospiller. De andre er ret trætte af ham, da de hele tiden må være over ham, for at hans kokain-misbrug ikke skal tage overhånd. Hvad de ikke er klar over er at Spot oprindeligt var et vidunderbarn, som blev sammenlignet med Mozart, men det var da han levede under et andet navn.
Det er fælles for alle personerne at de har haft store muligheder, men er blevet så fremmede i deres eget liv, at de ikke har formået at leve det. Endelig er der Petronius, der spiller bas og ikke altid ved, hvad der er virkelighed. Han er på mange måder forfulgt af spøgelser.
I Bogen er vi et Europa i en tid, der slet ikke er så forskellig fra i dag, som man skulle tro. Troen på videnskaben var enorm. Man troede f.eks., at Titanic ikke kunne synke. Det var også en tid, hvor verden pludselig ændrede sig meget hurtigere, så hurtigt at generationskløften mellem børn og forældre blev et problem. Mulighederne var mange, men det samme var fælderne.
Hjertegribende læsning
Fosnes Hansen maler med den store pensel i et meget smukt og vemodigt sprog. Det er en stærk bog, som griber én om hjertet. Det er i høj grad de fem skæbner som gør bogen værd at læse. Selve historien om Titanics ulykke er ikke i fokus, og den er fortalt bedre andre steder.
Da Fosnes Hansen kom med bogen i 1990 blev det hans store gennembrud, og bogen blev et stort hit både hjemme i Norge og i resten af verden. Næsten samtidig skrev Peter Høeg og Jostein Gaarder bøger, som også blev solgt i stor stil i udlandet. De tre var nok dem der rigtig satte gang i interessen for de nordiske bøger i udlandet i 1990’erne.
Da Titanic gik ned i 1912, siges det, at orkestret ombord spillede salmer til det sidste. Den historie satte Erik Fosnes Hansens fantasi i gang. De stærke skæbnehistorier til søs er hjertegribende læsning.
Bogens handling udspiller sig fra orkestrets påmønstring til skibet går ned, men gennem musikerne oplever vi ikke bare rejsen på Titanic. Vi får også deres egne historier fortalt .
Musikerne med hver deres dramatiske skæbne
Der er den intelligente Jason, kapelmesteren, som mistede sine elskede forældre i en ung alder og blev hård gennem en barsk ungdom på en kostskole, hvor han ikke passede ind.
Alex der er Jason bedste ven og egentlig fra Rusland, hvor han er stukket af fra - med god grund. Men på denne rejse bærer han også på en anden hemmelighed, som han ikke ved, hvordan han skal fortælle Jason
David er orkestrets nyeste og yngste medlem. Han er stukket af hjemmefra, og det har noget med en kvinde at gøre. Mere vil jeg ikke vil afsløre. David er jøde og opvokset i Wien i en meget borgerlig familie, der ikke helt forstår ham.
Spot er orkestrets pianospiller. De andre er ret trætte af ham, da de hele tiden må være over ham, for at hans kokain-misbrug ikke skal tage overhånd. Hvad de ikke er klar over er at Spot oprindeligt var et vidunderbarn, som blev sammenlignet med Mozart, men det var da han levede under et andet navn.
Det er fælles for alle personerne at de har haft store muligheder, men er blevet så fremmede i deres eget liv, at de ikke har formået at leve det. Endelig er der Petronius, der spiller bas og ikke altid ved, hvad der er virkelighed. Han er på mange måder forfulgt af spøgelser.
I Bogen er vi et Europa i en tid, der slet ikke er så forskellig fra i dag, som man skulle tro. Troen på videnskaben var enorm. Man troede f.eks., at Titanic ikke kunne synke. Det var også en tid, hvor verden pludselig ændrede sig meget hurtigere, så hurtigt at generationskløften mellem børn og forældre blev et problem. Mulighederne var mange, men det samme var fælderne.
Hjertegribende læsning
Fosnes Hansen maler med den store pensel i et meget smukt og vemodigt sprog. Det er en stærk bog, som griber én om hjertet. Det er i høj grad de fem skæbner som gør bogen værd at læse. Selve historien om Titanics ulykke er ikke i fokus, og den er fortalt bedre andre steder.
Da Fosnes Hansen kom med bogen i 1990 blev det hans store gennembrud, og bogen blev et stort hit både hjemme i Norge og i resten af verden. Næsten samtidig skrev Peter Høeg og Jostein Gaarder bøger, som også blev solgt i stor stil i udlandet. De tre var nok dem der rigtig satte gang i interessen for de nordiske bøger i udlandet i 1990’erne.
Kommentarer