Anmeldelse
Sagaen om Atlas & Axis
- Log ind for at skrive kommentarer
Eventyrlig, sjov og grum saga udspiller sig i en slags vikingetid i en verden befolket af hunde og andre dyr.
Seriens tegner Pau har skabt et helstøbt univers med bedragerisk nuttede og samtidig komplekse karakterer i hundeskikkelse, og det er umuligt ikke at blive grebet af handlingen og heppe på makkerparret Atlas og Axis, der ikke alene må kæmpe mod både de blodtørstige vikanere, men også jævnligt imod deres egne dyriske instinkter, der ubelejligt trænger sig på til læserens store morskab.
'Sagaen om Atlas & Axis' er en tegneserie, der lægger sig op ad klassikere som Asterix og Jeff Smiths Bone, både i tegnestil, men også med den måde, Pau kombinerer humor med en relativ voldsom handling. Ligesom med netop Bone kan figurernes charmerende og næsten nuttede udseende godt umiddelbart forlede en til at tro, at denne tegneserie er for børn. Men den henvender sig faktisk nok mere til et ungt og voksent publikum, da den episke historie indeholder grumme elementer som krig, ødelæggelse og bortførelser, og sågar en omgang Stockholmsyndrom. De to hovedpersoner må igennem mange prøvelser, men med kærlighed og venskab som drivkraft kan de ikke fejle.
I verdenen Pangæa er det en slags vikingetid, hvor størstedelen af befolkningen bor i små landsbyer og lever et fredeligt liv. Freden bliver dog spoleret af de grusomme vikanere, der tager på togter langs med kysten, hærger og tager, hvad de vil have inklusive tæver og hvalpe, og ellers udsletter resten. Hundene Atlas og Axis er to gode venner, der vender tilbage til deres landsby Canisia og finder den jævnet med jorden. Vikanerne har været der, og Atlas’ søster Erika er blandt de tilfangetagne. De to venner begiver sig straks afsted for at redde hende og de andre. Det bliver en episk færd gennem en eventyrligt flot tegnet verden med masser af farve og dybde, og de to helte må kæmpe mod fjender såvel som deres egne og hinandens instinkter, før de når til vejs ende.
Det er i høj grad en historie om stærke venskaber, kærlighed og tilgivelse, og der er mange sjove elementer, der er med til at give en god balance i en ellers ret grum fortælling. Humoren er aldrig langt væk og knytter sig som regel til det faktum, at heltene i historien er hunde, der trods deres menneskelige egenskaber er prisgivet deres dyriske instinkter. Impulser som det at sniffe eller jage tager overhånd på de mærkeligste tidspunkter og overtrumfer hundenes ellers civiliserede adfærd, og det giver både nogle ret sjove øjeblikke og en spændende uforudsigelighed i handlingen.
Både børm og voksne vil nyde denne flot tegnede saga med en historie og et visuelt udtryk, der emmer af opfindsomhed og overskud.

Kommentarer