Anmeldelse
Sære hændelser i guavalunden af Kiran Desai
Denne debutroman af den indisk-amerikanske forfatter Kiran Desai handler om en ung enfoldig og dagdrømmende mand, der efter at have lavet skandale ved en bryllupsfest i sin hjemby flygter ud på landet og slår sig ned i et stort guavatræ.
Det er en befrielse for ham at komme væk fra familien, jobbet og byen, men han får ikke fred ret længe.
Familien bosætter sig i lunden, og det rygtes hurtigt, at han besidder en særlig visdom. Denne tilsyneladende visdom har sit udspring i, at han på sit job på posthuset brugte det meste af tiden på at læse folks breve! Han tilbedes som en guru, og guavalunden bliver et sandt hurlumhej af familie, tilhængere, aber, markedsfolk m.m.
Bogen er letlæst og meget morsom! Jeg har haft den med mig som daglig buslæsning, og det holdt hårdt at lade være med at grine højt ind imellem! Udover at blive godt underholdt, får man også indblik i facetter af det indiske samfund i dag.

Kommentarer