Fåmælt og underspillet debutroman om anonyme eksistenser i en trist sønderjysk hverdag, hvor rigeligt med kaffe og kage holder den kørende.
Den nyuddannede antropolog Ulrikke vender hjem til sin barndomsby i provinsen og bliver kommunalansat som samfundsfagslærer i et toårigt aktiveringsprojekt for langtidsledige. Ulrikke er midt i trediverne, har svært ved at forlige sig med sin livssituation, drømmer om at gøre en bog færdig hun er i gang med, men håber dybest set at finde kærligheden og stifte familie som de fleste. Deraf titlen ’Sådan nogle som os’, som nok ikke tilfældigt henviser til sangen af Poul Krebs der lyder: ”Sådan nogen som os/ har jo brug for en kæreste/og den kæreste havde jeg tænkt sku være dig/ så sæt dig lidt/vi jo lige ved at lære det/som en stifinder på rette vej”.
Kan man ikke finde kæresten på udebane, kan man måske være heldig på hjemmebanen og Ulf, indehaveren af den lokale Kop & kande og tidligere gymnasieven/kæreste, byder sig til. Men der er langt fra drømmene til realiteterne i den danske provins.
Det er ikke spændende og medrivende litteratur, og det er måske netop kvaliteten, fordi det præcist udtrykker den triste, udsigtsløse situation personerne lever i. Læseren bliver ikke mødt med fortrolighed men må se på og lytte til personernes hverdagsagtige replikker og selv gætte sig til, hvordan de virkelig tænker og føler under facaden.
Romanen har en parodisk undertone, som fx kommer til udtryk i det kommunale kursus for de for længst opgivne langtidsledige med emner som livskvalitet, mindfulness og lattercoaching og den kortvarige lykke i kaffe og søde sager.
’Sådan nogle som os’ kan appellere til læsere af hverdagsskildringer fra lokalmiljøer, man måske kan genkende noget af sig selv i.
Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.
Kommentarer