Spændende og filosofisk personlig beretning om cykelrytteres dedikation og afhængighed af landevejssportens ufattelige lidelser.
Forfatteren er en noget sjælden kombination: Tidligere professionel cykelrytter og nuværende filosof og forfatter. Med udgangspunkt i sin egen historie prøver han at forklare, hvad der sker i nogle hoveder fra de som små (drenge)børn får den første cykel.
Det er en flot beretning, hvor vi bevæger os fra første gang, forældrene slipper cyklen, og man finder ud af, at man både kan holde balancen og bevæge sig med kun to minimale kontaktpunkter til underlaget. Så følger oplevelsen af at komme uden for byen og for første gang sanse naturen og omgivelserne. Det første løb som ungdomsrytter og dermed en lille pengepræmie og en blomsterbuket.
For os sofacyklister er det allermest spændende dog gennemgangen af livet i feltet i de store etapeløb. Haralambon blev aldrig stjernerytter, men han lærte på den hårde måde, hvordan et felt fungerer som organisme, og han er også i stand til at vurdere toprytternes motivation og psyke gennem analyser af enkeltetaper som fx Alberto Contadors sejr på Etna i Giro d’Italia i 2011.
Jeg har fået mere end en ekstra dimension skruet på opfatteren, næste gang jeg følger et af de store etapeløb, og det vil du også kunne få. Hvis landevejsløb til gengæld ikke siger dig noget, skal du undgå denne bog, du kunne risikere at blive omvendt!
Kommentarer