Anmeldelse
RIDS : EN FORTÆLLING OM GUSTAF MUNCH-PETERSEN
Gribende og fascinerende grafisk portræt af en ung kunstner, der betalte den ultimative pris for sin idealistiske skabertrang.
Sidsel Mørch illustrerer digteren Gustaf Munch-Petersens liv med sort/hvide tegninger, der smukt indfanger den stærke kreative drivkraft i kunstneren, der næsten kan siges at være for meget for et enkelt menneske at rumme. Historien brydes op af Munch-Petersens kendte digte på strategiske steder, hvilket bidrager til en forståelse af baggrunden for deres tilblivelse. En flot og lettilgængelig introduktion til en af Danmarks store digtere.
Med denne bog tegner Sidsel Mørch et gribende portræt af en stor kunstner, der fulgte sin overbevisning om, at en kunstner skal være revolutionær, kompromisløst indtil døden. Digter og maler Gustaf Munch-Petersen nåede kun at blive 26 år, fordi han fulgte sin stærke idealisme bort fra det nære liv med familien på Bornholm til den spanske borgerkrig for at kæmpe mod fascismen. I sit korte liv nåede han dog at skrive flere stærke digte, der har vist sig at være både toneangivende og langtidsholdbare i dansk kunst. De mest kendte af disse er inkluderet i denne bog, der beskriver digterens liv i de skabende år.
Gustaf Munch-Petersen er nu anerkendt som en betydningsfuld dansk digter men i hans levetid lå denne anerkendelse ikke i kortene. Hans forældre håbede på noget mere håndgribeligt, men Gustaf var kompromisløs med sit liv og den vej, han følte, han måtte gå. Det var et intenst liv, for Gustaf Munch-Petersen var et intenst menneske, der levede for sin kunst. Men han var også bare et menneske med en familie, der elskede ham.
Sidsel Mørch åbner myten for læseren og gør Munch-Petersens digte mere lettilgængelige ved at placere dem strategisk i historien om kunstnerens livsforløb. Bogens titel ’Rids’ er taget fra et af Gustaf Munch-Petersens mest kendte digte, der beskriver et sanseligt og umiddelbart møde med den bornholmske natur, der illustreres meget smukt af Sidsel Mørch. Kunstneren og den unge far med sin datter i hånden er her for en stund forenet, men det holder ikke. Gustaf Munch-Petersens idealisme og høje krav til sig selv som udøvende kunstner harmonerer ultimativt ikke med det jævne og nære familieliv, og han vælger at forlade sin gravide kone og datter. Han føler, at den rigtige måde for ham at være tro mod sin kunst er ved at kæmpe fysisk i en krig for det, han tror på.
Det er hjerteskærende at se kontrasten mellem Sidsel Mørchs tegninger af den lille familie og de voldsomme billeder af digteren i sine følelsers vold ved siden af digtet ’Bøn’, hvori Munch-Petersen skriver: ”Magter, lad mig ikke dø unyttig” - som om det ikke er nyttigt nok at mætte mundene på de børn, man har bragt ind i verden. Sidsel Mørch formår ikke bare at trække en kanoniseret digter frem i lyset for nye læsere, hun genåbner også den spændende diskussion om, hvad kunsten og kunstnerens formål er.
Det er en rørende og samtidig foruroligende bog om et livsforløb, hvor det kunstneriske drive konstant brydes mod hverdagslivets klippefaste krav. Man mærker gennem tegningernes vej hen til digtene tydeligt kunstnerens passion og oprørets uimodståelige drivkraft. Det er et lille mirakel af formidling, fordi Sidsel Mørch formår at vise vej ind i de her digte, så man som fuldstændigt almindelig ukvalificeret læser af digte kan få noget ud af værkerne. Jeg kunne nemt forestille mig denne bog have større chance for at nå et ungt publikum end en traditionel digtsamling, og den ville også være helt formidabel til danskundervisningen.
Gribende og fascinerende grafisk portræt af en ung kunstner, der betalte den ultimative pris for sin idealistiske skabertrang.
Sidsel Mørch illustrerer digteren Gustaf Munch-Petersens liv med sort/hvide tegninger, der smukt indfanger den stærke kreative drivkraft i kunstneren, der næsten kan siges at være for meget for et enkelt menneske at rumme. Historien brydes op af Munch-Petersens kendte digte på strategiske steder, hvilket bidrager til en forståelse af baggrunden for deres tilblivelse. En flot og lettilgængelig introduktion til en af Danmarks store digtere.
Med denne bog tegner Sidsel Mørch et gribende portræt af en stor kunstner, der fulgte sin overbevisning om, at en kunstner skal være revolutionær, kompromisløst indtil døden. Digter og maler Gustaf Munch-Petersen nåede kun at blive 26 år, fordi han fulgte sin stærke idealisme bort fra det nære liv med familien på Bornholm til den spanske borgerkrig for at kæmpe mod fascismen. I sit korte liv nåede han dog at skrive flere stærke digte, der har vist sig at være både toneangivende og langtidsholdbare i dansk kunst. De mest kendte af disse er inkluderet i denne bog, der beskriver digterens liv i de skabende år.
Gustaf Munch-Petersen er nu anerkendt som en betydningsfuld dansk digter men i hans levetid lå denne anerkendelse ikke i kortene. Hans forældre håbede på noget mere håndgribeligt, men Gustaf var kompromisløs med sit liv og den vej, han følte, han måtte gå. Det var et intenst liv, for Gustaf Munch-Petersen var et intenst menneske, der levede for sin kunst. Men han var også bare et menneske med en familie, der elskede ham.
Sidsel Mørch åbner myten for læseren og gør Munch-Petersens digte mere lettilgængelige ved at placere dem strategisk i historien om kunstnerens livsforløb. Bogens titel ’Rids’ er taget fra et af Gustaf Munch-Petersens mest kendte digte, der beskriver et sanseligt og umiddelbart møde med den bornholmske natur, der illustreres meget smukt af Sidsel Mørch. Kunstneren og den unge far med sin datter i hånden er her for en stund forenet, men det holder ikke. Gustaf Munch-Petersens idealisme og høje krav til sig selv som udøvende kunstner harmonerer ultimativt ikke med det jævne og nære familieliv, og han vælger at forlade sin gravide kone og datter. Han føler, at den rigtige måde for ham at være tro mod sin kunst er ved at kæmpe fysisk i en krig for det, han tror på.
Det er hjerteskærende at se kontrasten mellem Sidsel Mørchs tegninger af den lille familie og de voldsomme billeder af digteren i sine følelsers vold ved siden af digtet ’Bøn’, hvori Munch-Petersen skriver: ”Magter, lad mig ikke dø unyttig” - som om det ikke er nyttigt nok at mætte mundene på de børn, man har bragt ind i verden. Sidsel Mørch formår ikke bare at trække en kanoniseret digter frem i lyset for nye læsere, hun genåbner også den spændende diskussion om, hvad kunsten og kunstnerens formål er.
Det er en rørende og samtidig foruroligende bog om et livsforløb, hvor det kunstneriske drive konstant brydes mod hverdagslivets klippefaste krav. Man mærker gennem tegningernes vej hen til digtene tydeligt kunstnerens passion og oprørets uimodståelige drivkraft. Det er et lille mirakel af formidling, fordi Sidsel Mørch formår at vise vej ind i de her digte, så man som fuldstændigt almindelig ukvalificeret læser af digte kan få noget ud af værkerne. Jeg kunne nemt forestille mig denne bog have større chance for at nå et ungt publikum end en traditionel digtsamling, og den ville også være helt formidabel til danskundervisningen.
Kommentarer