Anmeldelse
Repulsive Attraction
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En flot og provokerende samling af graphic surprises, der fuldt fortjent vandt Pingprisen for bedste danske debut 2020.
'Repulsive Attraction' er en skøn blanding af enkeltsideopslag og korte og lange historier; alle med det tilfælles, at de forholder sig kritisk til det moderne samfunds tingsliggørelse og hurtige konsumkultur på en måde, der gør det svært for læseren at lukke øjnene for planetens og menneskehedens tilstand. Bogen er i den grad et tiltrængt wake-up call til alle os lettere bedøvede velfærdsdanskere.
Denne bog vender vrangen ud på det moderne velfærdssamfund og udstiller den frastødende og rådne underside, som vi som læsere måske nok godt vidste, lå der og ulmede nedenunder. De enkelte historier kan hver især stå alene, men er fælles om et dystopisk samfundssyn, der blandt andet handler om menneskets objektificering og fremmedgørelse fra naturen, mediernes massive påvirkning af menneskets dømmekraft, overvågningssamfundet og en kultur, hvor krig er en pengemaskine, og hvor mennesker bare er kanonføde, der kan bruges og smides væk. Flere gange stilles der spørgsmålstegn ved, hvad det er for et liv, vi giver vores børn, og for eksempel i ’Land of the free’ gøres det tydeligt, at velstanden og friheden er en illusion, og at vi blot har friheden til at vælge, hvad vi vil se på den allestedsnærværende mobil. Et andet sted ses en ammende mor med en virtual reality skærm fastspændt på hovedet.
Tegningerne er næsten overvældende og kræver, at læseren koncentrerer sig for at undgå at drukne i overfloden af fantasi og associationer. Den fantastiske ’A+worker’ er endnu et eksempel på et surrealistisk mareridt, der bider sig selv i halen, og hvor vi alle er håbløst fanget i the matrix. Steptoe opfordrer os til at vågne op af vores kollektive drømmetilstand og se en brug-og-smid-væk arbejdsmarkedskultur, som måske allerede er her. Andre historier viser på skræmmende vis, at der ikke altid er langt fra menneske til monster, og at både isolation og flokmentalitet kan kalde det dyriske frem i mennesket. Heldigvis er galgenhumoren aldrig langt væk i denne forfatters univers, og i ’Urban survival tips’ får vi endda også gode råd om, hvordan man kan overleve og leve i denne verden.
Patrick Steptoe har helt sin egen stil, som er enormt farverig, syret og levende. Tegningerne er på en eller anden måde både utroligt flotte og grimme, og de indeholder ofte både det hæslige og klamme og næsten decideret nuttede elementer samtidig. Forfatteren har illustreret flere bøger for børn og unge, men i denne bog antager det nuttede en foruroligende karakter, og det er fascinerende at se, hvordan han med en ordentlig gang farvelade blander elementer, der minder om så forskellige kunstnere som Walt Disney, Salvador Dali og Robert Crumb til en eksplosiv cocktail.
I vores kapitalistiske tid kan man få næsten lige, hvad man vil have, hvis bare man er villig til at betale prisen – men prisen kan ende med at være sjælen, og forbrugerismen og ressourceforbruget baner muligvis vejen for menneskehedens undergang. Budskabet er ikke nyt, men når Steptoe siger farvel med den velkendte afskedsreplik: ”That’s all folks!”, præsenteret på en dunk benzin med vores planet jorden i baggrunden, burde vi alle lytte.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En flot og provokerende samling af graphic surprises, der fuldt fortjent vandt Pingprisen for bedste danske debut 2020.
'Repulsive Attraction' er en skøn blanding af enkeltsideopslag og korte og lange historier; alle med det tilfælles, at de forholder sig kritisk til det moderne samfunds tingsliggørelse og hurtige konsumkultur på en måde, der gør det svært for læseren at lukke øjnene for planetens og menneskehedens tilstand. Bogen er i den grad et tiltrængt wake-up call til alle os lettere bedøvede velfærdsdanskere.
Denne bog vender vrangen ud på det moderne velfærdssamfund og udstiller den frastødende og rådne underside, som vi som læsere måske nok godt vidste, lå der og ulmede nedenunder. De enkelte historier kan hver især stå alene, men er fælles om et dystopisk samfundssyn, der blandt andet handler om menneskets objektificering og fremmedgørelse fra naturen, mediernes massive påvirkning af menneskets dømmekraft, overvågningssamfundet og en kultur, hvor krig er en pengemaskine, og hvor mennesker bare er kanonføde, der kan bruges og smides væk. Flere gange stilles der spørgsmålstegn ved, hvad det er for et liv, vi giver vores børn, og for eksempel i ’Land of the free’ gøres det tydeligt, at velstanden og friheden er en illusion, og at vi blot har friheden til at vælge, hvad vi vil se på den allestedsnærværende mobil. Et andet sted ses en ammende mor med en virtual reality skærm fastspændt på hovedet.
Tegningerne er næsten overvældende og kræver, at læseren koncentrerer sig for at undgå at drukne i overfloden af fantasi og associationer. Den fantastiske ’A+worker’ er endnu et eksempel på et surrealistisk mareridt, der bider sig selv i halen, og hvor vi alle er håbløst fanget i the matrix. Steptoe opfordrer os til at vågne op af vores kollektive drømmetilstand og se en brug-og-smid-væk arbejdsmarkedskultur, som måske allerede er her. Andre historier viser på skræmmende vis, at der ikke altid er langt fra menneske til monster, og at både isolation og flokmentalitet kan kalde det dyriske frem i mennesket. Heldigvis er galgenhumoren aldrig langt væk i denne forfatters univers, og i ’Urban survival tips’ får vi endda også gode råd om, hvordan man kan overleve og leve i denne verden.
Patrick Steptoe har helt sin egen stil, som er enormt farverig, syret og levende. Tegningerne er på en eller anden måde både utroligt flotte og grimme, og de indeholder ofte både det hæslige og klamme og næsten decideret nuttede elementer samtidig. Forfatteren har illustreret flere bøger for børn og unge, men i denne bog antager det nuttede en foruroligende karakter, og det er fascinerende at se, hvordan han med en ordentlig gang farvelade blander elementer, der minder om så forskellige kunstnere som Walt Disney, Salvador Dali og Robert Crumb til en eksplosiv cocktail.
I vores kapitalistiske tid kan man få næsten lige, hvad man vil have, hvis bare man er villig til at betale prisen – men prisen kan ende med at være sjælen, og forbrugerismen og ressourceforbruget baner muligvis vejen for menneskehedens undergang. Budskabet er ikke nyt, men når Steptoe siger farvel med den velkendte afskedsreplik: ”That’s all folks!”, præsenteret på en dunk benzin med vores planet jorden i baggrunden, burde vi alle lytte.
Kommentarer