Bogen om rejsen til Den blå sø fortælles af en mand, som husker godt, og han gør den primitive og anstrengende rejse meget levende for os.
I Himalayakæden har jeg rejst 9 gange og oplevet den fra Sikkim i øst til Pakistan i vest. Det lille, tidligere kongedømme Ladakh er nu del af Indien, og her har jeg været på tre lange ture. Den blå sø, Tso Morari, så jeg i en tv-udsendelse, og Asger Berthelsens bog gav det sidste stød – så i 2000 var en del af min 5-ugers rejse et 5-dages jeeptrek til dette forunderlige sted.
Jeg har bestemt ikke fundet meget læsestof om søen, så det er pudsigt, at netop en dansk ekspedition har haft den som hovedmål, og at Berthelsen sent i livet har skrevet en rar bog om den – på opfordring af rejselystne børnebørn!
Ekspeditionen var 2. del af Den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition. Første del foregik i 1947-48 under den berømte Hennning Haslund-Christensens ledelse, men han døde i felten i Kabul i 1948.
Målet med den nye ekspedition i 1950-51 var en slags tværsnit af det vestlige Himalaya, geologisk, geografisk, etnologisk og palæontologisk. Den anmeldte bogs forfatter var dengang en 22-årig geologistuderende, håndplukket til turen. Lederen var en virkelig ”hård hund”, eventyrer-lægen Carl Krebs, som sammen med bl.a. Haslund-Christensen havde grundlagt en dansk forsøgsgård i Mongoliet i 1923.
Der er lige akkurat 50 år mellem Berthelsens rejse og min. Hvad angår udstyr og transport er der en verden til forskel. Jeg kom i jeep fra Indusfloden i nord, med moderne telt og gode madforsyninger, chauffør og ”kok”. Berthelsen kom sydfra til fods eller på hesteryg med meget sparsomt udstyr og levede mest af selvskudt vildt – men ekspeditionen havde dog en kok/tjener/tolk/alt-mulig-mand.
Kommentarer