En personlig/privat sorgbearbejdelse i skønlitterær form, og kan bruges af andre som terapiforløb.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Winzentsen, Holbæk Bibliotek
To år efter sin kone Signes død skrev Poul Ørum denne meget personlige bog. Han fortæller i skønlitterær form om den lammelse, han føler efter hendes bortgang; om fortvivlelsen, som der ikke findes nogen trøst for; og om vreden og aggressionen: at hun tillod sig at forsvinde og lade ham alene tilbage!
Romanens midterstykke er historien om kriminalassistent Jonas Mørck, som Ørum har skrevet flere kriminalromaner om. Mørck placeres i en situation, der ligner Ørums: hans kone Marie er lige død, og han gennemlever ligesom Ørum den samme vrede og fortvivlelse og fornægter tilmed det følelsesmæssige fællesskab med sin datter, uden at forstå, at hun har brug for ham i denne situation.
Og det ender med druk og slagsmål.
Anderledes med Ørum. I sidste del af bogen berettes om, hvordan den indkapslede sorg ved bevidst arbejde og samtaler med en terapeut lidt efter lidt giver ny indsigt. Han må erkende, at sorgen og savnet på forunderlig vis giver plads og mulighed for et nyt liv – naturligvis anderledes end det, han har mistet.
Bogens tilblivelse har tydeligvis været et langt terapiforløb – og som sådan har den også været brugt af mange af bogens læsere i de godt 20 år, der er gået siden da.
Poul Ørum har her skrevet en bog, der i form og indhold adskiller sig fra de fleste andre romaner.
Meget personlig, grænsende til det private – men bogen måtte skrives!
Gyldendal, 1982. 102 sider
Lån bogen på 
Kommentarer