I Torben Brostrøms tredje erindringsbind berettes med ærlighed og humor om årene, hvor han fik professorat, markerede sig som modernismens litteraturkritiker og mistede sin hustru.
I sine erindringer er Torben Brostrøm kommet til 1970’erne. Han har arbejdet mange år med litteraturundervisning i gymnasiet og får tilbudt og modtager et professorat på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han fortæller om glæden ved at undervise de meget interesserede dansklærere fra folkeskolen og om savnet af den ungdommeligt friske tilgang til litteraturen, som eleverne på Ingrid Jespersens skole gav ham.
Torben Brostrøm er censor på litteraturstudiet på universiteter rundt om i landet i denne periode, og han fortæller morsomme anekdoter om eksaminationer, hvor alt skulle relateres til marxismens grundsætninger snarere end at være litteraturtolkninger.
Han har været en overordentlig flittig litteraturkritiker og anmelder af danske og nordiske litterære udgivelser. Han fortæller om en december i Stockholm, hvor han samlede stof til en litteraturhistorie om svensk modernisme. Han fortæller om oplevelser med moderne svenske forfattere og om intense møder med Åke Runnquist, der ifølge Brostrøm måske stod bag det aldrig røbede pseudonym Bo Baldersen.
Siden 1956 har han været anmelder på dagbladet Information og har her skrevet i hundredvis af anmeldelser og kommentarer, som det altid har været en fornøjelse og berigelse at læse.
Især morsomt er afsnittet om møder og sammenkomster på Rungstedlund. Det danske Akademi optog Torben Brostrøm som medlem i 1973, og erindringerne herfra er talrige. Han fortæller om Jørgen Nash & Jens Jørgen Thorsens happenings ved årsfester, og så får Elsa Gress den særlige kommentar, at hun tildeles titlen Rigsrappenskralde.
Fra sit private liv fortæller han om familiens mange rejser rundt om i Europa i egen bil – især til Frankrig og Italien - og om sorgen ved sin kones alt for tidlige død.
Torben Brostrøm skriver så stramt og fortæller så tørt, at erindringerne kræver langsom læsning for at få alle underfundighederne med. Samtidig opnår han at underspille sin egen store betydning som en af tidens mest betydende litteraturkritikere.
’Lykken er når ord finder hinanden…’ skriver han om sin læseglæde, og når det er udført så underfundigt som i disse erindringer, bliver det en herlig læseoplevelse.
Gyldendal, 2006. 182 sider. Kr 199,-
Kommentarer