Anmeldelse
Rachels gave
Rachels gave er en historie om at være anderledes. En vemodig, betagende og kunstnerisk tegneserie om, hvordan mennesker bliver knyttet sammen på tværs af tid.
Pandolfo & Risbjergs tegneserie strækker sig over tre tidsperiode, Paris i 1848, 80’ernes København og vor tids London. Hovedpersonen Rachel binder disse tider sammen. Rachel vokser op i Frankrig med et helt særligt talent. Hun er synsk og har en særlig forbindelse til åndeverden helt fra barnsben. Rachel er åben over for det, vi ikke umiddelbart kan se eller forstå, og det mærkelige er for hende naturligt.
Rachels gave er dog mere end hendes omverden kan rumme. Først møder hun stor modstand og bliver stemplet som heks, så får hun berømmelse, men stadig kun som underholdning eller trøst. De rige, kendte og kongelige vil have hende til at udføre ligegyldige gættelege i bytte for, hvad Rachels anser som, ligegyldige penge og værdigenstande. Ingen forstår at tage det alvorligt, stille de rigtige spørgsmål, åbne sig over for det andet. Ingen, ud over Rachels ven Page, er egentligt interesseret i hende, og hvordan hun har det.
Rachel er en grænsebrydende karakter. Hun bryder grænserne for kroppen, for virkelighed og fantasi, for det mulige og det umulige, for det synlige og det usynlige. En sådan sjæl bryder også tid og rum. I sin samtid var de ikke klar, så hun forlod den tid. Både helt konkret og billedligt.
Rachels ånd, særlige væsen og styrke påvirker de to kvinder Liv og Virginia. Deres kunst åbner dem og sætter dem i forbindelse med Rachel. Virginia læser en biografi om Rachel og bliver så betaget af fortællingen, at hun fortolker den som en ballet på Det Kgl. Teater. Og der på scenen sker mærkelige ting. Liv åbner sig for muligheden for det umulige, for Rachel, og Rachel kommer forbi.
Virginia arver et daguerreotypi af den unge Rachel og hendes øjne, og egentligt dermed hendes væsen, gør så stort et indtryk på Virginia, at hun jager netop det udtryk i hvert et fotografi, hun tager. Denne åbne sjæl har også inviteret Rachel ind og ladet hende komme til en tid, hvor der måske er mere plads til hende.
I sin samtid er Rachel mere end hendes omverden kan rumme. Ikke kun fordi hun er synsk, men også fordi hun er en kvinde, der har noget på hjertet. Mændene føler sig truet af en kvinde med evner ud over deres egne. Da Rachel besøger kongen og udtrykker sin bekymring over uroen i byen, så afslår kongen med lige dele foragt for hendes køn, gave og oprørernes egentlige magt. Spild ikke dit store talent på disse indbildte ængstelser, siger han hovmodigt, fortæl mig i stedet hvad denne lukkede krukke indeholder.
’Rachels gave’ er en tegneserie, der placerer sig i den magisk realistiske genre. Åndeverdenen og det overnaturlige er virkeligt, men samtidigt også metaforisk. Pandolfo og Risbjerg har skabt en tegneserie, der handler om, hvad vi opfatter som virkeligt, og hvordan vi opfatter virkeligheden. Om at være forud for sin tid, om at nedbryde grænser, om en sjæl der kan sætte sit mærke og vandre på tværs af tid gennem et helt særligt slægtskab og søsterskab.
Tegneseriens udtryk er enkelt, men kraftfuldt og meget udtryksfuldt. Farverne er skiftevis mørke og meget klare. Særligt den del i 1848 er mere præget af mørke og et dystert udtryk, hvilket passer meget fint til Rachels dystre situation. I de andre tidsperioder bliver det mere og mere lyst og klart med flere stærke rødlige toner.
Rachels gave er en historie om at være anderledes. En vemodig, betagende og kunstnerisk tegneserie om, hvordan mennesker bliver knyttet sammen på tværs af tid.
Pandolfo & Risbjergs tegneserie strækker sig over tre tidsperiode, Paris i 1848, 80’ernes København og vor tids London. Hovedpersonen Rachel binder disse tider sammen. Rachel vokser op i Frankrig med et helt særligt talent. Hun er synsk og har en særlig forbindelse til åndeverden helt fra barnsben. Rachel er åben over for det, vi ikke umiddelbart kan se eller forstå, og det mærkelige er for hende naturligt.
Rachels gave er dog mere end hendes omverden kan rumme. Først møder hun stor modstand og bliver stemplet som heks, så får hun berømmelse, men stadig kun som underholdning eller trøst. De rige, kendte og kongelige vil have hende til at udføre ligegyldige gættelege i bytte for, hvad Rachels anser som, ligegyldige penge og værdigenstande. Ingen forstår at tage det alvorligt, stille de rigtige spørgsmål, åbne sig over for det andet. Ingen, ud over Rachels ven Page, er egentligt interesseret i hende, og hvordan hun har det.
Rachel er en grænsebrydende karakter. Hun bryder grænserne for kroppen, for virkelighed og fantasi, for det mulige og det umulige, for det synlige og det usynlige. En sådan sjæl bryder også tid og rum. I sin samtid var de ikke klar, så hun forlod den tid. Både helt konkret og billedligt.
Rachels ånd, særlige væsen og styrke påvirker de to kvinder Liv og Virginia. Deres kunst åbner dem og sætter dem i forbindelse med Rachel. Virginia læser en biografi om Rachel og bliver så betaget af fortællingen, at hun fortolker den som en ballet på Det Kgl. Teater. Og der på scenen sker mærkelige ting. Liv åbner sig for muligheden for det umulige, for Rachel, og Rachel kommer forbi.
Virginia arver et daguerreotypi af den unge Rachel og hendes øjne, og egentligt dermed hendes væsen, gør så stort et indtryk på Virginia, at hun jager netop det udtryk i hvert et fotografi, hun tager. Denne åbne sjæl har også inviteret Rachel ind og ladet hende komme til en tid, hvor der måske er mere plads til hende.
I sin samtid er Rachel mere end hendes omverden kan rumme. Ikke kun fordi hun er synsk, men også fordi hun er en kvinde, der har noget på hjertet. Mændene føler sig truet af en kvinde med evner ud over deres egne. Da Rachel besøger kongen og udtrykker sin bekymring over uroen i byen, så afslår kongen med lige dele foragt for hendes køn, gave og oprørernes egentlige magt. Spild ikke dit store talent på disse indbildte ængstelser, siger han hovmodigt, fortæl mig i stedet hvad denne lukkede krukke indeholder.
’Rachels gave’ er en tegneserie, der placerer sig i den magisk realistiske genre. Åndeverdenen og det overnaturlige er virkeligt, men samtidigt også metaforisk. Pandolfo og Risbjerg har skabt en tegneserie, der handler om, hvad vi opfatter som virkeligt, og hvordan vi opfatter virkeligheden. Om at være forud for sin tid, om at nedbryde grænser, om en sjæl der kan sætte sit mærke og vandre på tværs af tid gennem et helt særligt slægtskab og søsterskab.
Tegneseriens udtryk er enkelt, men kraftfuldt og meget udtryksfuldt. Farverne er skiftevis mørke og meget klare. Særligt den del i 1848 er mere præget af mørke og et dystert udtryk, hvilket passer meget fint til Rachels dystre situation. I de andre tidsperioder bliver det mere og mere lyst og klart med flere stærke rødlige toner.
Kommentarer