Pompeji af Robert Harris

Har du, som jeg, altid været fascineret af historien om Vesuvs udbrud og måske besøgt Pompeji og Herkulanum, så skynd dig at få fat på denne spændende og meget velfortalte roman.

Vulkanen Vesuv eksploderede i år 79. Dermed er en del af handlingen jo givet på forhånd, men alligevel kunne jeg næsten ikke lægge bogen fra mig, for jeg fulgte spændt, hvordan det går vores hovedpersoner. Hvor er de henne den 22. august, vil de overleve, eller vil de blive kvalt under asken, som så mange andre blev det?

Attilius er aquarius, vandingeniør, han fører tilsyn med Roms akvædukter. En augustdag i år 79 bliver han sendt til Misenum ved Napolibugten. Den forrige vandmester er forsvundet under mystiske omstændigheder, og der begynder at ske mærkelige ting. Der lugter underligt af svovl, og vandet holder op med at løbe, hvilket er katastrofalt, for vandledningen – Augusta – forsyner mere end 100.000 mennesker med fersk vand. Der må være et brud eller en lækage et eller andet sted. 

Attilius får hurtigt en mistanke om, at fejlen skal findes i nærheden af Pompeji. Han tager af sted, men hvad han ikke ved, er, at der også er én med, som vil gøre alt for at forhindre ham i at vende levende tilbage. Og tidspunktet for udbruddet nærmer sig …

"Pompeji" er en spændings- og en kærlighedsroman, samtidig er det også en roman, man bliver klog af at læse. Den fortæller om, hvordan det var at leve i Pompeji, før verden gik af lave, både blandt de rige med deres overdådige middage og blandt de mere almindelige mennesker. Og jeg er fuld af beundring over de gamle romere, som kunne bygge så fantastiske bygningsværker som akvædukterne.

En sidste pointe er, at allerede dengang troede man også, at man havde styr på naturen - at menneskene var den langt overlegen.

Oversat af Vibeke Houstrup. Lindhardt og Ringhof, 2005. 334 sider. Kr 299,-