Anmeldelse
Poetiske rum / Espaces poétiques af Steen Bille Jørgensen og Hans Peter Lund (red)
Fag- og skønlitteratur kastes op i luften og samles i vellykket poesibog, der vil tiltale frankofile, men også alle, der interesserer sig for stedet i litteraturen.
Hvad er et sted eller et rum? Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. I stedet lægger du og jeg mærke til forskellige ting, selvom vi måske er det samme sted og oplever det samme rum. Hvilken lyd træder igennem? Hvilket lys? Hvilken duft? ’Poetiske rum’ giver nogle interessante bud på, hvad et rum er - og hvordan det kan se ud.
'Poetiske rum / Espaces poétiques' samler tekster af syv franske og to danske digtere: Sandrine Gnudde, Pauline Jupin, Guiallaume Boppe, Cécile Riou & Jacques Jouet, Paul de Brancion, Cia Rinne, Morten Chemnitz og Martin Glaz Serup. I redaktørernes indledning præsenteres forfatterne og deres bidrag samt bogens tilblivelse og ramme. Alle teksterne er skrevet på bestilling. De kan læses på fransk og dansk og ledsages af forfatterbiografier.
Værket indeholder en række vidt forskellige digte, der både i form og indhold varierer meget. Derfor vil nogle digte tiltale elskere af eksperimentet, mens andre rammer de mere klassiske læsere.
Sandrine Gnuddes poesi virker messende, dirrende midt på siden i en lang strøm og indeholder rum, der er lette at træde ind i og holde af som fx her: ”morgen med intens regn / en skov af gennemsigtige bambusser / plantes i haven / oppe fra himlen”. Regnen kan også opleves anderledes som her ved Guillaume Boppe: ”I bakkernes forløb er sporet, / dens glinsende grus: / regnen raserer skråningerne.” Og på den måde ser jeg, læseren, to slags regn som to rum, der har forskellige udtryk. Som noget sart og noget hårdt.
Jeg kunne finde mange eksempler på gengangere, der varierer i poesibogen. Disse variationer er med til at gøre det til en interessant bog, både hvad angår de faglige introduktioner og kunstnernes bud på et rum.
Bogen viser også et interessant problem, der finder sted i Pauline Jupins bidrag. Bidraget peger meget ud af bogen, henviser til hjemmesider, leger med formen og symboler. På mange måder får jeg lyst til at ”klikke” på de links eller hjemmesider, der nævnes, men det er ikke min forventning, når jeg sidder med en bog; hvilket betyder, at jeg ikke får det gjort. Bogens rum er begrænset til bogen, til det opslåede værk, til sidernes fornemmelse og de trykte ord. Internettet er uendeligt og diffust.
’Poetiske rum’ vil tiltale de frankofile, men også alle, der interesserer sig for stedet og rummet som fænomen i litteraturen. De poetiske bidrag indeholder mange højdepunkter, sprogligt og filosofisk, ligesom de viser, hvor forskelligt den samme opgave kan løses.
Fag- og skønlitteratur kastes op i luften og samles i vellykket poesibog, der vil tiltale frankofile, men også alle, der interesserer sig for stedet i litteraturen.
Hvad er et sted eller et rum? Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. I stedet lægger du og jeg mærke til forskellige ting, selvom vi måske er det samme sted og oplever det samme rum. Hvilken lyd træder igennem? Hvilket lys? Hvilken duft? ’Poetiske rum’ giver nogle interessante bud på, hvad et rum er - og hvordan det kan se ud.
'Poetiske rum / Espaces poétiques' samler tekster af syv franske og to danske digtere: Sandrine Gnudde, Pauline Jupin, Guiallaume Boppe, Cécile Riou & Jacques Jouet, Paul de Brancion, Cia Rinne, Morten Chemnitz og Martin Glaz Serup. I redaktørernes indledning præsenteres forfatterne og deres bidrag samt bogens tilblivelse og ramme. Alle teksterne er skrevet på bestilling. De kan læses på fransk og dansk og ledsages af forfatterbiografier.
Værket indeholder en række vidt forskellige digte, der både i form og indhold varierer meget. Derfor vil nogle digte tiltale elskere af eksperimentet, mens andre rammer de mere klassiske læsere.
Sandrine Gnuddes poesi virker messende, dirrende midt på siden i en lang strøm og indeholder rum, der er lette at træde ind i og holde af som fx her: ”morgen med intens regn / en skov af gennemsigtige bambusser / plantes i haven / oppe fra himlen”. Regnen kan også opleves anderledes som her ved Guillaume Boppe: ”I bakkernes forløb er sporet, / dens glinsende grus: / regnen raserer skråningerne.” Og på den måde ser jeg, læseren, to slags regn som to rum, der har forskellige udtryk. Som noget sart og noget hårdt.
Jeg kunne finde mange eksempler på gengangere, der varierer i poesibogen. Disse variationer er med til at gøre det til en interessant bog, både hvad angår de faglige introduktioner og kunstnernes bud på et rum.
Bogen viser også et interessant problem, der finder sted i Pauline Jupins bidrag. Bidraget peger meget ud af bogen, henviser til hjemmesider, leger med formen og symboler. På mange måder får jeg lyst til at ”klikke” på de links eller hjemmesider, der nævnes, men det er ikke min forventning, når jeg sidder med en bog; hvilket betyder, at jeg ikke får det gjort. Bogens rum er begrænset til bogen, til det opslåede værk, til sidernes fornemmelse og de trykte ord. Internettet er uendeligt og diffust.
’Poetiske rum’ vil tiltale de frankofile, men også alle, der interesserer sig for stedet og rummet som fænomen i litteraturen. De poetiske bidrag indeholder mange højdepunkter, sprogligt og filosofisk, ligesom de viser, hvor forskelligt den samme opgave kan løses.
Kommentarer