Anmeldelse
The Piano af Jane Campion
Ada kommer til New Zealand med sin datter og møder en ægtemand som ikke forstår hendes passion for klaveret. Men det gør naboen, som også forstår at få Ada til at åbne sig, med katastrofale følger for alle.
Ada er fra barnsben stum, men det har ikke forhindret hende i at få et barn, Flora. Ada giftes væk til Stewart i New Zealand, og på hele rejsen har Ada savnet sit klaver. Så hun bliver derfor meget skuffet, da ægtemanden ikke vil have det med til huset inde i junglen. Eneboeren Baines, som er Stewarts nabo, er med som tolk over for maorierne, der skal bære alle Adas ting.
Stewart er umiddelbart skuffet over Ada, som ikke er, som han havde tænkt, men mener de to nok skal vænne sig til hinanden med tiden. Og Ada er ikke forberedt på det klima, hun kommer til med megen regn og mudder. Stewart er meget væk fra hjemmet, og på trods af diverse huslige opgaver savner Ada sit klaver så meget, at hun en dag tvinger Baines til at følge hende til stranden og hendes elskede klaver. Baines bliver overrasket over Adas passion for sit klaverspil, og det forstærker hans interesse for hende. Adas savn efter klaveret er så stort, hun skamferer et bord, for at lade som om det er et klaver, hvilket Stewart har svært ved at forstå.
Stewart er meget optaget af at eje jord, så han sælger Adas klaver til Baines. Ada bliver meget vred, men tvinges af Stewart til at undervise Baines. Det viser sig, at Baines hellere vil høre Ada spille, og sammen aftaler de, at hun kan købe klaveret tilbage fra ham. Et besøg for hver sort tangent. Under hvert besøg rykker Baines tættere ind på Adas intimsfære, og deres forhold udvikler sig til et intimt, passionsfyldt forhold, som snart bliver en besættelse for dem begge.
Da Ada altid har koncentreret sig om Flora, bliver hun jaloux over moderens interesse for Baines, og over udelukkelsen fra denne del af moderens liv. Så Flora sladrer til Stewart, som i raseri forfølger Ada på et besøg hos Baines. Stewart indser endelig, han aldrig kommer til at forstå Adas passion for sit klaver, og hvad hun bruger klaverspillet til, så da Baines vil flytte, lader Stewart Ada følge med.
Denne roman er skrevet efter filmmanuskriptet, og det kan tydeligt mærkes. Scene for scene af filmen beskrives med ord. Men der fyldes også ekstra på. Vi får mere at vide om Adas barndom, og hvorfor hun blev stum. Vi hører om Floras far, og vi får den fulde historie om hendes undfangelse. Vi får sat ord på mange af de medvirkendes følelser og forklaret nogle ting mere udførligt.
I bogen bruges flyglet som redskab til at vise Adas følelser, men det kan ikke komme så godt til udtryk, da man ikke kan høre musikken. Men det er selvfølgelig flyglet, som binder kærligheden. Adas kærlighed er nøje forbundet med musikken, for musikken/flyglet er, hvad hun forbinder med kærlighed. Hun opfatter ikke sig selv som stum, når hun har sit klaver.
I filmen kan man til gengæld høre og nyde musikken, som er pragtfuld. Når Ada skal beskrive sin vrede eller sin glæde. Eller længslen efter klaveret, som står efterladt på stranden.
Filmen bag bogen vandt mange priser jorden rundt, og det er fuldt fortjent, for det er en pragtfuld kærlighedshistorie. Filmen bugner af store skuespilpræstationer, så hvis du ikke har set den, skulle du tage et kig. Eller bare lån musikken, som blev spillet i filmen. Det er så pragtfuldt.
The Piano er en kærlighedshistorie om, at kærlighed ikke kan påtvinges andre. Kærligheden kommer af sig selv, og hvis man passer på den, bliver den meget stor. Om kærlighed mellem mennesker, og hvordan den udtrykkes. For nogle gennem musikken fra et klaver.
Ada kommer til New Zealand med sin datter og møder en ægtemand som ikke forstår hendes passion for klaveret. Men det gør naboen, som også forstår at få Ada til at åbne sig, med katastrofale følger for alle.
Ada er fra barnsben stum, men det har ikke forhindret hende i at få et barn, Flora. Ada giftes væk til Stewart i New Zealand, og på hele rejsen har Ada savnet sit klaver. Så hun bliver derfor meget skuffet, da ægtemanden ikke vil have det med til huset inde i junglen. Eneboeren Baines, som er Stewarts nabo, er med som tolk over for maorierne, der skal bære alle Adas ting.
Stewart er umiddelbart skuffet over Ada, som ikke er, som han havde tænkt, men mener de to nok skal vænne sig til hinanden med tiden. Og Ada er ikke forberedt på det klima, hun kommer til med megen regn og mudder. Stewart er meget væk fra hjemmet, og på trods af diverse huslige opgaver savner Ada sit klaver så meget, at hun en dag tvinger Baines til at følge hende til stranden og hendes elskede klaver. Baines bliver overrasket over Adas passion for sit klaverspil, og det forstærker hans interesse for hende. Adas savn efter klaveret er så stort, hun skamferer et bord, for at lade som om det er et klaver, hvilket Stewart har svært ved at forstå.
Stewart er meget optaget af at eje jord, så han sælger Adas klaver til Baines. Ada bliver meget vred, men tvinges af Stewart til at undervise Baines. Det viser sig, at Baines hellere vil høre Ada spille, og sammen aftaler de, at hun kan købe klaveret tilbage fra ham. Et besøg for hver sort tangent. Under hvert besøg rykker Baines tættere ind på Adas intimsfære, og deres forhold udvikler sig til et intimt, passionsfyldt forhold, som snart bliver en besættelse for dem begge.
Da Ada altid har koncentreret sig om Flora, bliver hun jaloux over moderens interesse for Baines, og over udelukkelsen fra denne del af moderens liv. Så Flora sladrer til Stewart, som i raseri forfølger Ada på et besøg hos Baines. Stewart indser endelig, han aldrig kommer til at forstå Adas passion for sit klaver, og hvad hun bruger klaverspillet til, så da Baines vil flytte, lader Stewart Ada følge med.
Denne roman er skrevet efter filmmanuskriptet, og det kan tydeligt mærkes. Scene for scene af filmen beskrives med ord. Men der fyldes også ekstra på. Vi får mere at vide om Adas barndom, og hvorfor hun blev stum. Vi hører om Floras far, og vi får den fulde historie om hendes undfangelse. Vi får sat ord på mange af de medvirkendes følelser og forklaret nogle ting mere udførligt.
I bogen bruges flyglet som redskab til at vise Adas følelser, men det kan ikke komme så godt til udtryk, da man ikke kan høre musikken. Men det er selvfølgelig flyglet, som binder kærligheden. Adas kærlighed er nøje forbundet med musikken, for musikken/flyglet er, hvad hun forbinder med kærlighed. Hun opfatter ikke sig selv som stum, når hun har sit klaver.
I filmen kan man til gengæld høre og nyde musikken, som er pragtfuld. Når Ada skal beskrive sin vrede eller sin glæde. Eller længslen efter klaveret, som står efterladt på stranden.
Filmen bag bogen vandt mange priser jorden rundt, og det er fuldt fortjent, for det er en pragtfuld kærlighedshistorie. Filmen bugner af store skuespilpræstationer, så hvis du ikke har set den, skulle du tage et kig. Eller bare lån musikken, som blev spillet i filmen. Det er så pragtfuldt.
The Piano er en kærlighedshistorie om, at kærlighed ikke kan påtvinges andre. Kærligheden kommer af sig selv, og hvis man passer på den, bliver den meget stor. Om kærlighed mellem mennesker, og hvordan den udtrykkes. For nogle gennem musikken fra et klaver.
Kommentarer