Med udgangspunkt i A. A. Milnes figurer har Disney-koncernen lavet nye filmatiseringer og billedbøger til oplæsning for børn fra omkring fireårsalderen.
Det er små nyskrevne fortællinger, der især adskiller sig fra originalen ved, at det kun er legedyrene, der er med, mens deres ejer, drengen Jakob, ikke optræder.
Det er historier om, at hvad den ene ser som ubrugeligt, kan den anden bruge til noget helt andet: en honningkrukke med hul i bunden kan Kængu bruge til at plante bloster i. Om hvordan et træ kan være alles yndlingstræ, men i hver sin betydning, hvordan vandløbet pludselig skifter farve, fordi Tigerdyret har væltet maling og om hvordan en rigtig kededag for Kængubarnet kan ændres til herlige naturoplevelser med vennerne.
Alle historierne har dermed en lille morale, der kan være et godt udgangspunkt til en videre snak med barnet.
Trods et nostalgisk forhold til Ernest H. Shepards herlige stregtegninger i originalerne, tror jeg, de nye farvebilleder – der trods alt ligner originalerne i form – fænger mere, og de fleste børn kender dem også fra Disneys tegnefilm.
En sammenligning med sproget i forhold til Milnes falder heller ikke helt ved siden af, så jeg har i hvert fald tænkt mig at æde min Disney-fobi og glæde mig til, børnebørnene bliver store nok til at lytte og snakke.
Kommentarer